Sancthansnatten
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
Sancthansnatten
Eventyrcomedie i tre Acter
Faksimile
Personerne.
Fru Berg ˹ Jfr: Wiese ˺

Jørgen Kvist, Student ˹ Prom ˺
Juliane, hans Søster ˹ Md Hundevadt ˺ Fru Bergs Børn
af første Ægte-
skab
. –
Anna, hendes Steddatter. ˹ " Bruun ˺
Berg, forhenværende Gaardeier, hendes af- døde Mands Fader ˹ P. N ˺

Johannes Birk ˹ Isachsen ˺
Julian Paulsen ˹ Bruun ˺ Studenter.
En Nisse ˹ Jfr Johannesen ˺
Alfer, Hougfolk o: s: v.
Handlingen foregaaer paa Fru Bergs Gaard
i Thellemarken. –
Faksimile
3
Første Act
Første Scene.
Fru Bergs Have, der i Baggrunden
adskilles fra Landeveien ved et
Stakit med en Port. – Paa høire
Side Hovedbygningen, der er opført
i en smuk moderne Stiil, til Venstre
længere mod Baggrunden et gammel-
dags Bjækehuus; Anna staaer i
Baggrunden beskjæftiget med at
fæste Bjerkekviste over Døren til det
gamle Huus. – Strax efter Fruen
og Juliane.
Anna
(nynnende idet
hun vedbliver med sit Arbeide)
«Og hør, liden Fugl paa Furrukvist!
Faksimile
4
Du monne saa klageligt kvæde;» –
Fruen
(kommer ud
paa Trappen)
Ann ˹e˺ a , Ann ˹e˺ a !
Ann ˹e˺ a
(vender sig et
Øieblik om og fortsætter derpaa sit
Arbeide idet hun synger)
«Hvi kviddrer Du ikke i Fruerstue,
Derinde er Gammen og Glæde!»
Fruen
Men saa svar dog; hvad er det Du
der tager Dig fore?
Anna
(peger taus paa
Bjerkekvistene over Døren og vedbliver
derpaa)
«Og Spurven den graa er mit Sødskendebarn,
Og Farbroer er Haren den hvide – –»
Faksimile
Fruen
Nei hun bli'er værre og værre.
Anna
(vedblivende)
I Høienloftssal vil Ingen forstaa
De Viser jeg kviddrer under Lide.
Fruen
Anna! nu siger jeg Dig alvorligt at Du
skal holde op med de Narrestreger! Glem-
mer Du da reent at de Fremmede
snart maa være her, eller – kanskee
Du slet ikke agter at klæde Dig om?
Anna
(vender sig om)
Nei! (vedbliver sit Arbeide)
Fruen
Naa – Du vil altsaa vise Dig i den Dragt
Du der gaaer i?
Faksimile
6
Anna
(som før)
Nei!
Fruen
Men hvad vil Du da?
Anna
Ingenting.
Fruen
. (stiger ned at
Trappen)
Anna! nu raader jeg Dig
til at Du øieblikkelig – –
Anna

(fortsætter nynnende sit Arbeide)
Juliane
. (kommer
fra Venstre med Blomster)
Men,
Moder! tal dog ikke saa haardt til
hende – Du veed jo det kan ikke
hjælpe. –
Faksimile
7
Fruen
Ja hvad skal jeg gjøre? Varer det
saaledes ved, – saa vil hun til-
sidst blive reent forrykt. –
Juliane
Du veed jo hvoraf det kommer;
men naar Du blot er venlig
mod hende saa – –
Fruen
(venligt til Anna)
Hør Anna, lad mig nu see Du
er føielig mod Din Moder; gaae
nu ind og tag et andet Forklæ-
de paa – Du kan ikke vise Dig i
det der! – –
Anna
(lægger øiebliklig
Bjerkekvistene fra sig)
Nu skal jeg strax
Faksimile

8

– – (gaaer ind i Huset)
Fruen
Stakkels Barn det gjør mig igrunden
ondt for hende. –
Juliane
Det er den Gamles tossede Snak som
er Skyld i det hele. – derinde sid-
der jo det gamle Menneske hver
evige Aften og fortæller hende
Eventyr saa at hun tilsidst
troer at see Alfer og Nisser og
Hougfolk ved høilys Dag, – hvis
han endda forstod at gjøre det
saadan – poetisk, saa fik det gaae. –
Fruen
Og saa det gamle Skjærerede derover
Faksimile

9

(peger mod Bjælkehuset) som han
ikke paa nogen Viis vil give Slip
paa; Gud veed hvad det var for
et Indfald af min salig Mand
at sikkre ham Bjælkestuen paa
Livstid, havde ikke den Omstændighed
været iveien saa skulde jeg have
ladet det rive ned for længe
siden. –
Juliane
Ja, men Moder! det vilde dog
været Synd; den gamle Bjælkestue
minder mig saa levende om
Præstegaardene i de svenske Roma-
ner, der findes ogsaa gjerne en
eller anden Nisse, som gaaer igjen
Faksimile

10

fra gamle Dage og en smuk ung
Pige med et idealsk Navn, som
Thekla eller Linda eller noget Sligt –
uf det er kjedeligt at jeg skal hede
Juliane, det er saa almindeligt –
– saa – –
Fruen
Naa naa, – kom nu ikke med de
Nykker igjen; – Du er smuk, og
hvad der er det vigtigste, Du er
riig; – gaae nu ind for at see ef-
ter om Alt er i Orden. –
Juliane
Og for at pynte mig.
Fruen
Ja det behøver jeg {nu}vel ikke at
Faksimile

11

bede om. –
Juliane
Nei vær kun rolig. – (gaaer)
Fruen

(for sig selv)
Riig? Ja, Folk troe det
ialfald, men; – – naa, saa galt
fat er det dog igrunden ikke endnu, –
og er først Forlovelsen offentlig-
gjort saa følger Brylluppet snart
efter, saa er han min Svigersøn og
jeg har ikke mere at frygte; – – men
alligevel? Om Papirerne virkelig
vare til endnu! og umuligt er
det ikke – ja, vidste jeg det blot
med Sikkerhed, – der er kun eet
Sted hvor de kunne være at søge –
Faksimile

12

i Ravnereden derinde – og der sætter
jo Ingen sin Fod undtagen den
Gamle og Anna – han gaaer jo alt
i Barndommen, det kan ikke vare
længe med ham, og saa lader
jeg rydde op i Skramleriet derin-
de
– – jeg maa have Vished i Sagen,
før bliver jeg ikke rolig. –
(gaaer ind i Huset)
Anna
er under Fruens
Replik gaaen tvers over Scenen til Venstre)
Anden Scene
Berg

(aabner Døren til Bjælkehuset og kalder)
Er der Ingen derude? Anna, Anna. –
De svare mig ikke – der har jeg nu
Faksimile

13

siddet og ringet mig træt, men det
agte de ikke paa; Anna! – hør dog. –
Tredie Scene
Berg. Anna (fra Venstre med
en Skaal i Forklædet)
Anna
Her er jeg Bedstefader! her er jeg!
Berg
Naa, kommer Du endelig?
Anna
Har Du ventet paa mig? Jeg var
i Haven, – kom nu og sæt Dig her
i Solskinnet, det har Du godt af, –
(leder ham hen til en Bænk
paa venstre Side i For-
grunden)
Faksimile
14
Berg
Det blev mig saa langsomt derinde;
Pasop var ogsaa væk; hvor er den
henne?
Anna

(afsides)
Herregud, Pasop er jo død,
for et Aar siden, det har han og-
saa glemt. – (afbrydende) Hør nu,
Bedstefader! kan Du gjætte hvad jeg
har her.
(hun sætter sig ved hans Fødder)
Berg
Der, nei jeg kan ikke – –
Anna
Ja, saa gab da. (stikker ham et
Jordbær i Munden)
Faksimile
15
Berg
Jordbær; Du er dog mit gode Barn –
Anna
Javist er jeg, – men hvad var det
saa Du vilde – –
Berg
Ja, lad mig see – hvad var det nu? –
Jo nu mindes jeg, jeg vil vide
hvad der foregaaer derover, – de
sætte Huset paa Ende – de skrige
og larme som –
Anna
Og Du veed ikke hvad det gjæl-
der?
Berg
Nei, jeg har ikke hørt Noget, har Du?
Faksimile
16
Anna
Javist; de vente Fremmede; Jørgen
kommer hjem.
Berg
Jørgen? See, see, det er jo Studenten.
Anna
Og saa er der en Anden i Følge med
ham –
Berg
Saa, hvad er han for Noget?
Anna
Han er forlovet med Juliane –
men det er der nu Ingen
som veed – –
Berg
Ikke det! Men jeg vil vide – jeg vil – –
Faksimile

17

nei, det er mit gamle Hoved som
løber rundt for mig – jeg er jo
en stakkels Føderaadsmand, som – –
Anna
Ja ja – Bedstefader! jeg veed hvad
Du vil sige, – men Du glemmer
reent Jordbærrene; kom, lad mig
made Dig ligesom jeg gjorde med
Dueungerne i gamle Dage.
Berg
Ja, det var før Din Stedmoder
lod dem slagte – –
Anna
Ja seer Du, det var nu nødvendigt –
for De gik der og pillede Kornet
op paa Agerne, de smaa tyvagtige
Faksimile

18

Tingester. (tørrer Øinene) – Men for-
resten kan Du jo ikke undre Dig
over at de derinde – at Moder
og Juliane ere anderledes mod Dig
end jeg, – de ere jo mere fremmede
her – medens vi to ere fødte og
opvoxne sammen. –
Berg
Vi to, – aa ja ja – Du kan have
Ret –
Anna
Ja er det kanskee ikke sandt? Har
Du ikke fra jeg var ganske lille
fortalt mig alt hvad Du har
oplevet her – om salig Bedstemo-
der, og min egen Moder og det
Faksimile

19

vi ellers havde kjært; og det som Du
saaledes har fortalt mig, seer Du,
det synes det mig som om jeg selv
har oplevet, og saa de gamle Viser
og Eventyr! Mangengang er det mig
som om jeg selv havde været med,
som om jeg selv havde siddet inde
i Bjerget og seet og hørt paa al
den Herlighed Du har fortalt
om, og naar saa de Andre derover
ikke kan forstaae mig, og tale
haardt til mig, saa – – (kaster
sig om hans Hals)
Bedstefader,
Bedstefader jeg har Ingen i
Verden uden Dig –
Berg
Faksimile
20
Siig ikke det Barn! saalænge den
gamle Bjælkestue staaer, saa er
ikke al Velsignelsen vegen ifra
Gaarden her – derinde har Din
fromme Moder sunget Dig i
Søvn indtil hun selv sov ind,
der levede Din Fader tilfreds og
glad indtil vi fik den nye
Frue paa Gaarden, men saa
var alting for smaat og for
simpelt, saa skulde det nye
Huus bygges op med prægtige
Stuer og høie Sale, saa døde Din
Fader og snart var der ingen
Anden tilbage i Bjælkestuen
end Du og jeg. –
Faksimile
21
Anna
Og den gamle Nisse paa Loftet.
Berg
Han vil holde sig til de gamle
Tomter i det længste, – og naar
saa den unge Frue flytter ind
derover –
Anna
Juliane mener Du?
Berg
Javist, Jomfruen, –
Anna
Nei men Juliane skal ikke boe
her Bedstefader!
Berg
Naa saaledes; de skal leve høit i
Faksimile

22

Byen.
Anna
Neivist – Brudefolkene faae Gaar-
den Birkedal i Brudeskjænk og – –
Berg
Hva – hvad siger Du?
Anna
Jeg siger at – –
Berg
Hvad kaldte Du den? Hvad kaldte
Du Gaarden?
Anne
Birkedal. Du veed jo det var den
som Fader vandt dengang han
laae i Proces med Arne som
eiede Gaarden –
Faksimile
23
Berg
Birkedal, Birkedal – ja ja – nu be-
gynder jeg at mindes, – men hvor-
af veed Du at den skal skjænkes
bort? –
Anna
Det hørte jeg at hun derover –
Moder mener jeg – talte om
igaar – men Ingen maa vide
det i Forveien, og – –
Berg
Det maa ikke skee – Anna – det
maa ikke skee – –
Anna
Men, Bedstefader! hvad fattes
Dig?
Faksimile
24
Berg
Intet, Barn, Intet, – jeg begynder
bare at mindes Noget som længe
har været glemt – –
Fruen

(kalder inde i Huset)
Anna, Anna!
Anna
Men hvad er det, Bedstefader?
Berg
Intet, Intet, Barn! Gaae ind, jeg
troer de kalde paa Dig – –
Fruen

(inde i Huset)
Anna! saa skynd
Dig dog!
Anna
Ja, ja – nu kommer jeg!
Faksimile
25
Berg
Gaae, gaae nu! Og saasnart det er
blevet mørkt; saa see ind til
mig – –
Anna
Det vil jeg; men vær nu rolig
saalænge!
Berg
Bryd Dig ikke om mig Anna! –
Mit gamle Hoved, mit gamle
Hoved, – hvor det er blevet svagt
og glemsomt. –
(Anna følger ham ind i Bjælke-
stuen, og gaaer derpaa henimod
Hovedbygningen, hvor hun møder Fru-
en
og Juliane paa Trappen)
Faksimile
26
Fjerde Scene
Anna, Fruen, Juliane
Fruen

(til Anna)
Herregud hvor bliver
Du dog af! Skynd Dig nu og gjør
Theebordet istand, de komme
alt ned ad Bakken!
(Anna ordner Bordet i Forgrunden
idet hun nynner en Folkevise)
Juliane

(retter paa sit Haar)
See, Moder! – sidder
det nu rigtigt?
Fruen
Ja, vær Du ganske rolig.
Juliane
Gud, – Moder! hvor mit Hjerte ban-
Faksimile

27

ker, – jeg er saa beklemt.
Fruen
Men Du er vist ogsaa altfor stærkt
snøret, Barn!
Juliane
Uf nei, – det kommer naturligviis
ikke deraf; en ung Pige maa jo
altid være saadan benauet naar
hun venter sin Kjæreste, især
i Begyndelsen, – og Birk og jeg
have jo kun sjelden seet hinanden;
jeg reiste fra Christiania strax
efter at vi bleve forlovede og
her har han ikke været siden; –
og saa den delicate Stilling jeg
befinder mig i, – Ingen her paa
Faksimile

28

Gaarden kjender til Forlovelsen,
som først skal offentliggjøres
imorgen – men sæt nu at Birk
glemmer sig selv, at han løber
hen og omfavner mig her lige
ved Landeveien, saa er Hemme-
ligheden røbet, – og – –
Fruen
Aa, det behøver Du slet ikke at
frygte for, Du har jo paalagt ham
at holde Sagen dulgt, og desuden
er Birk ikke af dem som bruse
op, han er ikke af de lidenskabelige
Mennesker.
Juliane
Ak nei, det skal Gud rigtignok
Faksimile

29

vide at han ikke er, hans Breve
vise det ogsaa, de kunde saamæn
for den Sags Skyld gjerne være
fra en Ægtemand. – Moder – jeg
<...> maa sige Dig Noget, jeg skulde
igrunden gjerne see at Forlovel-
sen ikke saa hastigt blev offent-
liggjort. –
Fruen
Men Juliane! hvad er nu det
for Snak!
Juliane
Ja Moder! Du kan ikke sætte
Dig ind i min Stilling; naar
man har andre Erindringer
at dvæle ved, –
Faksimile
30
Fruen
Erindringer? Saa! – Du mener vel
Narrestregerne fra den Tid da
Du gik i Institutet. – Jeg vil
raade Dig til at Du ikke lader
Birk mærke noget Saadant, – og
hvad Forlovelsen angaaer saa er
den Sag afgjort, det er ikke
mere at tale om. –
Juliane
Ja ja – jeg seer nok at jeg maa
lide og tie, det er jo ogsaa Kvin-
dens Lod i Verden. – Gud, der ere
de, – Moder, see dog! sidder min
Kjole rigtigt –
Femte Scene
Faksimile
31
De Forrige. – Birk og Jørgen
komme fra Baggrunden med
Randsler paa Ryggen)
Juliane
Johannes!
Birk
Juliane, kjære Juliane!
(Anna vil gaae ind i Huset,
men ved Lyden af Birks Stem-
me standser hun og betragter
ham ufravendt)
(Birk og Juliane række hinanden Haanden)
Birk

(vedblivende)
Lad dette Haandtryk
betyde en Omfavnelse, – du har
jo paalagt mig ikke at røbe
Faksimile

32

Noget –
Juliane
Ja, javist
(Birk hilser paa Fruen)
Jørgen
Og da der er en Ven i Farvandet,
som ikke er indviet i Hemme-
ligheden, saa – –
Juliane
og
Fruen
.
En Ven?
Jørgen
Ja, en som jeg har bragt med, en
prægtig Fyr; aa ja – du kjender
ham vist af Bladene, Juliane!
det er Kritikeren Julian Paulsen, –
han er meget bekjendt derinde i ˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på opprinnelig innlimt lapp.]Christiania. Det er ham som er Stif-
teren af Selskabet til Norrønatungens
Restitution –˺
˹
Fruen
.
Saa, – det er kanskee et Slags Maade-
holdsforening?
Birk
.
Aa nei, maadeholdent kan det vel ikke
saa egentlig kaldes –
Jørgen
.
Nei, seer Du – det er egen en Forening som
virker for – for, – ja, det er ikke saa godt
at forklare førend Selskabet har faaet
sit Program istand.
Birk
.
Ja det er nok der det kniber!
Jørgen
.
Aa Snak! Det er et Smørrebrød for Poul-
sen – det har han selv sagt. Hør du,
sagde han engang, – for han og jeg er
Duus, vi gaa mangen Gang Arm
i Arm og røger vor Cigar, – ikke sandt,
Birk?
[HIS: På baksiden av det tilføyde bladet har Sigvald Johannessen i november 1928 skrevet forklarende tekst.] ˺
Faksimile
33
Christiania, han og jeg er Duus, –
vi gaae ofte Arm i Arm og røge
vor Cigar – ikke sandt Birk
Birk
Jo, det forstaaer sig.
Anna

(som imidlertid har nærmet sig
Birk, rækker ham Haanden)
Jeg
vil ogsaa sige Dem velkommen.
Birk

(overrasket)
Aa jeg beer – –
Fruen
Men Anna dog!
Birk
Jeg lagde sandelig ikke Mærke til, – –
Det er formodentlig ogsaa en af
Faksimile

34

Familien?
Fruen
<...> Min Steddatter. (hvidskende) Stak-
kels Barn, hun er ikke altid saa
vel forvaret. (til Anna) Gaae
hen og pas Dit Arbeide. –
(Anna gaaer hen til Bordet)
Birk

(hviskende)
Ah saaledes! Ja ganske
rigtig, nu erindrer jeg Juliane
har fortalt om hende.
Jørgen
Men hvor bliver dog Digteren af?
Juliane
Digteren! Hvad? er han ogsaa
Digter?
Faksimile
35
Jørgen
Ja vel er han Digter, og det en
ægte Digter mørk og vild, – han er
især stærk i det Nationale.
Juliane
Saa?
Jørgen
Rigtignok har han ikke offentlig-
gjort Noget endnu, men Alle ere
enige i at det vil blive noget
Udmærket, naar det først kom-
mer.
Juliane
Nei, men det er dog interessant –
Fruen
Nu, han skal være os hjertelig vel-
Faksimile

36

velkommen. – Men ville I ikke
skille Eder af med Randslerne
saalænge; Theebordet venter alle-
rede. –
Jørgen
Det er fortræffeligt, for vi ere igrun-
den baade sultne og tørstige. –
(De gaae Alle ind, Birk og Juliane
gaae sidst Haand i Haand)
Sjette Scene
Paulsen

(kommer fra Baggrunden, standser
ved Porten og seer efter Birk og
Juliane)
Hvad skal det sige?
Allerede saa fortrolige, – Haand
i Haand; ja, for Haand i Haand
Faksimile

37

gik de min Sjæl! (kommer frem)
Det kan man kalde at introdu <...> ˹– at˺
˹føre˺ sig ˹ind˺ i en Fart. – Saavidt jeg veed
har han aldrig været her i Huset
før, – naa, det maa være nogle
gemytlige Mennesker her paa
Gaarden, – oprindelige rimeligviis
og uden Reflexion, – men lad
gaae – Oprindeligheden – det – det
Primitive har jo ogsaa sin Beret-
tigelse det er ialfald Nationalt –
og – – Men hvis jeg nu kommer
her og ved mit mørke sønderrev-
ne Væsen bringer en Misklang ind
i dette stille huuslige Liv, og at
det vil skee, det er jeg næsten vis
Faksimile

38

paa – –
(Anna kommer med en Theema-
skine som hun sætter paa Bordet)
Paulsen

(vedblivende)
Det er maaskee bedst
at jeg lister mig bort igjen medens
det endnu er Tid; – men see der,
en ung Pige og et opdækket Spisebord, –
lister jeg mig bort, saa kommer jeg
til at anrette Ulykke paa et andet
Sted; thi jeg veed jeg kan ikke und-
gaa min Skjæbne, – altsaa det er
afgjort – jeg bliver; – tys – hun syn-
ger – ah – jeg er vis paa det er den
rene uforfalskede Klang fra Gra-
neskoven. (lytter)
Faksimile
39
Anna

(nynnende uden at bemærke ham)
«I Lien er hundrede Fugle smaa,
Men ingen af dem er min Mage,
Og derfor maa jeg sidde i Lyngen graa
Og sørge de lange Dage.»
Poulsen
Ingen – Ingen er Deres Mage siger
De? Saaledes gaaer det ogsaa mig.
Aa Herregud, Jomfru! syng dog et
Vers til, blot et eneste. –
Anna

(betragter ham med et halvt Smiil)
Hm,
nei, jeg vil ikke synge mere.
Paulsen
Jeg er ogsaa saadan en graa Fugl, som
Faksimile

40

Ingen kan blive klog paa; jeg staaer
ogsaa alene.
Anna

(vender sig fra ham og vedbliver sit Ar-
beide)
Gaae ind – gaae ind – der er
de Andre.
Paulsen

(afsides)
Atter et Væsen, som min Nær-
værelse har forstemt; – skal jeg gaae
ind, eller, – jo, jeg troer jeg gjør det. –
(Retter paa sin Paaklædning) Hvis jeg
var forfængelig, saa vilde jeg finde
at det i min Stilling er ret interes-
sant – saaledes at lade sig præsente-
re af sine Venner forinden man
selv fremtræder. – Naar da Forventningen
Faksimile

41

er spændt og man træder ind, saa
støder den ene til den anden
og hvisker: Er det ham – er det
ham? et aandrigt Ansigt! et
skarpt Blik – noget melankolsk –
men interessant, – forbandet interes-
sant – – man kan strax see at – Naa;
der komme de nok!
Syvende Scene
De Forrige. Fruen. Juliane. Birk og
Jørgen. – Senere Nissen )
Jørgen
Ei! der er han jo! ˹(Velkommen efter, Du!
Paulsen
Undskyld, Frue! jeg nødes til at p{æ}ræ-
sentere mig selv; jeg har rimeligviis
Faksimile

42

ikke den Ære – –
Fruen
Ih jo vist; De er os allerede bekjendt og – –
Juliane

(hviskende)
Lad mig – lad mig. (til
Paulsen)
Og det fra en saadan Side
at vi maa takke Dem dobbelt
fordi De fulgte med.
Paulsen
Aa, jeg beer – –
Fruen
Men vær nu saa gode at tage
Plads.
Paulsen
Takker, takker!
(De sætte sig om Bordet, Fruen
Faksimile

43

skjænker Thee, Anna bringer den om-
kring)
(Det begynder at skumre)
Paulsen
Saa, nu er jeg da endelig ved mine
Ønskers Maal; – her i den stolte
<...>lde Natur –
Birk
Nei, om Forladelse, her er Ha-
ven – –
Paulsen
Ligemeget; ˹med en Smule Fantasi kommer˺ jeg suponerer det er
˹det ud paa eet˺ en Skov ; – her i den stolte vilde
Natur; – skal jeg nogensinde finde
min Oprindelighed igjen, saa maa
det være her. –
Faksimile
44
˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på innlimt lapp.]Juliane
. (til Jørgen)
Min Gud hvilke interessante Ideer han har!
Birk
(afs:)
Hvad! ogsaa hun!
Jørgen
Aa, nu klinge de ikke; nei, du skulde høre naar
han fremsætter dem paa Nynorsk!
Juliane
.
Men kan saa Nogen forstaa det?
Jørgen
.
Nei Herregud, det er jo netop det man
skal lære.
˺
Juliane

(sagte til Jørgen)
Min Gud, hv<...>
interessante Ideer han har.
Jørgen

(ligeledes)
Ja, det troer jeg nok<...>
Birk

(afsides)
Hvad! ogsaa hun!
Paulsen
Jeg har længe glædet mig til denne
Udflugt, – det vil da sige, forsaavidt
jeg formaaer at glæde mig over
Noget; aldrig har jeg tilbragt nogen
Sancthansnat paa Landet før, og det
er jo dog netop paa den Tid at det
nationale, det – det primitive
Liv kommer tilsyne befriet for alle
Faksimile

45

Baand; – ja, ikke sandt – min Ven,
du har lovet at føre mig op paa
Sancthanshaugen?
Jørgen
Ja vær Du kun rolig; derop maa
vi allesammen, vi skal more os
til den lyse Morgen; for paa
Sancthansnatten gaaer ingen
tilse <...> ngs –
Paulsen
Ikke tilsengs?
Jørgen
Nei, det maa Du finde Dig i, det er
en gammel national Skik.
Paulsen
Saaledes! Ja det var ogsaa det jeg meente;
Faksimile

46

O hvor det skal gjøre godt at bade
sin Sjæl i den friske Natteluft. –
Juliane

(afsides til Birk)
Gud, hvor han
er sød!
Birk

(ironisk)
Ja, ikke sandt{?}!
Fruen
Saa De sværmer altsaa for Naturen;
ja det gjorde saamæn min salig
Mand ogsaa –
Paulsen
Virkelig? Herr Berg var et poetisk
Gemyt?
Fruen
Berg? Nei tvertimod, han var Procu-
Faksimile

47

rator; det er min første Mand jeg
mener, Jørgens og Julianes Fader. –
Paulsen
Naa ja – – det kan jeg troe; (til Juli-
ane)
poetiske Dispositioner pleie
jo være arvelige! Naar De forresten
troer at jeg sværmer for Naturen
saa forholder det sig ikke saa, for-
udsat at De ved Sværmeri forstaaer
denne blinde Fortabelse i Gjenstandene
– denne, – – jeg har engang sværmet,
men det er forbi –
Birk

(hviskende)
Ja, det var jo for hende med –
Paulsen
Jeg beder Dig, Birk, saar ikke mine
Faksimile

48

Følelser; men hvad var det nu
egentlig jeg vilde talt om?
Birk
Naturligviis om Dig selv; Du sagde – –
Paulsen
Ganske rigtigt – nu har jeg det – det
var det jeg vilde have sagt – – hvad
der gjør mig Naturen saa tiltrækken-
de er de gaadefulde Væsner hvormed
Folketroen beliver den.
Nissen

(stikker Hovedet frem i Loftslugen
paa Bjælkehuset)
Juliane
Ja ikke sandt? det samme siger
jeg ogsaa.
Faksimile
49
Paulsen
Jeg for min Part betragter nu Nisser
og Hougfolk og Sligt som symboliske
Begreber hvormed de gode Hoveder
i gamle Dage udtrykte Deres Ideer
som de ikke kunde gjengive med
den rette videnskabelige Betegning;
see, derved bliver nu Naturen
saa interessant – saa philosophisk
betydningsfuld.
Birk
Aa Vrøvl!
( Nissen sætter sig i Loftslugen)
Paulsen
Ja jeg veed det er en dristig Tanke,
men det er en Egenhed ved mig at
Faksimile

50

tænke dristigt – jeg kan ikke hjælpe
for det. –
Juliane
Ja poetisk er det ialfald det veed
Gud! –
Birk

(afsides)
Ha, – det er en – en Gaas!
Paulsen

(til Juliane)
Ja, ikke sandt; de er
enig med mig? Hvad vare vel
Sagnene og Eventyrene naar ikke
vi som – som have faaet et poetisk
Øie forstode at lægge noget Betyd-
ningsfuldt – noget Philosophisk i
dem, som – –
Nissen
Faksimile
51
(reiser sig)
Ho, ho, ho!
(trækker sig
tilbage
)
˹ (han forsvinder.) ˺
Paulsen
og
Juliane

(forskrækkede)
Uf – hvad var det!
Jørgen
Ha, ha, ha, ha! tag Dig i Agt, Paulsen!
Birk
Hvem veed om det ikke var Nissen
selv; den gamle Bjælkestue seer
ud til alleslags!
Anna

(der med Opmærksomhed har lyttet
til Samtalen udbryder hæftigt)
Ingen skal tale mere derom –
Ingen – de skal tie stille – Allesam
men – jeg vil det – –
Faksimile
52
Paulsen
Men Gudbevares – jeg – –
Fruen
Anna, Anna dog – – hvad tænker
Du paa – –
Anna
Ingen maa spotte over den gamle
Bjælkestue der – jeg vil det ikke –
(peger paa Paulsen) Jeg forstaaer
ikke Alt hvad han der har sagt –
men noget Godt kan det ikke være
det føler jeg – –
Birk
Men gode lille Anna – (reiser sig)
Anna

(hviskende idet hun lægger Haanden paa
Faksimile

53

Panden)
Der kan Ingen forstaae hvor-
ledes jeg har det, – her skjønne de
ikke at det de lee ad er mig mere
værd end Alverdens Guld.
(gaaer ind i Huset)
Birk

(seer efter hende)
Men hvad gik der
dog af Pigebarnet!
Paulsen

(afsides)
Atter har mine sælsomme
Ideer gjort en Ulykke! – (til Fruen)
Det skulde gjøre mig meget ondt,
hvis – –
Fruen
O nei, – jeg maa tvertimod bede
Dem undskylde – de kan troe jeg skal
Faksimile

54

skjænde paa hende – –
Juliane Birk
Nei vist ikke, Fru Berg!
Juliane
Men hun er ikke altid saa rigtig –
ja De forstaaer nok –
Jørgen
Det er Bedstefaderens Eventyr som
har gjort hende fortumlet i Hove-
det; – men for at komme til
noget Andet, – jeg syntes her blev
talt om Punsch, – ialfald skulde
jeg foreslaae at vi fik noget at
styrke os paa inden vi gjæste Sanct-
hanshougen –
Paulsen
Faksimile
˹55.˺ 57
Hør ham, hør ham! (Alle reise sig)
Fruen
Men saa maa Du være os behjælpe-
lig Jørgen; – Du forstaaer Dig dog
vel paa Punschlavning?
Jørgen
Ja, det skulde jeg mene!
(Fruen og Jørgen gaae ind)
Juliane
Og jeg vil imidlertid hente min
Hat. – Farvel saalænge, Herr
Paulsen! (i Forbigaaende til Birk)
han har ikke den fjerneste Anel-
se om at vi ere forlovede. –
(gaaer ind)
Birk
Faksimile
56
Nei, det er meget naturligt!
Paulsen
Gudsdød hvor hun er elskværdig!
Der er noget – noget Nordisk ved
hende som tiltaler mig saa
mærkeligt –
Birk

(for sig selv)
«Her skjønner de ikke
at det de lee ad er mig mere
værd end Alverdens Guld» – Jo jo –
jeg troer at jeg begynder at
forstaae hende. –
Paulsen

(slaaer ham paa Skulderen)
Birk!
Du er min Ven!
Birk
Faksimile
57
Naa naa – hvad vil Du!
Paulsen
Jeg siger Du er min Ven!
Birk
Ja, det veed jeg jo – –
Paulsen
Jeg er saa lykkelig iaften; – Birk!
lagde Du Mærke til det Øiekast
Frøkenen sendte mig – –
Birk
Nei jeg lagde slet ikke Mærke til
Frøkenens Øiekast.
Paulsen
Jo, seer Du, da hun –
Birk
Aa jeg gider ikke høre Noget –
Faksimile
58
Paulsen
Naa ja ja, – efter Behag; – forresten
er det saamæn ikke venskabeligt
af Dig at svare mig i den Tone naar
Du seer at jeg en enkelt Gang er
bleven muntert stemt; Du veed
hvorlidt der skal til for at gjøre
mig mørk og bitter –
Birk
Hør, veed Du hvad, nu er jeg
kjed af den evindelige Snak om
Dine Lidelser, dit mørke Humør
og alt det Vrøvl, det er lutter
Affectation – –
Paulsen
Naa, Du ˹Fredsens˺ gode Gud! saa jeg er affec-
Faksimile

59

teret; det har jeg rigtignok ikke
vidst før. –
Birk
Ja det er Dine Venners Forsøm-
melse. –
Ottende Scene
De Forrige. Jørgen (med to Punsch
glas)
Jørgen
See her er Fortropperne, Gutter! I har
ikke godt af at staae her med
tørre Munde –
Paulsen
Du er en prægtig Fyr, Jørgen!
Jørgen
Ja har Du nogensinde tvivlet
Faksimile

60

derpaa. – (gaaer ind)
Paulsen

(for sig selv)
Lad ham kun suur-
mule, jeg vil drikke; Punschen ˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på innlimt lapp.]er et Foryngelsens Bad, hvori man kan drukne
al sin Hugsturhed, – Hugsturhed! stur i Hug!
det var et godt Udtryk, – det skal han˺

er et Umiddelbarhedens Bad, so<...>
Umiddelbarhede<...> Bad! det<...>
et godt Udtryk, – det skal han

saagu høre enten han vil eller
ikke. (tager et Glas) Jeg maa see
til at forsone ham. (høit) Hør
Birk! skal ikke Du og jeg drikke
Duus?
Birk
Snak! Vi er jo Duus!
Paulsen
Men alligevel; jeg tænkte dog – –
Faksimile
61
Birk
Ja ja – en anden Gang! –
(gaaer ind i Haven tilvenstre)
Paulsen
See – see! der render han sin Vei, –
men hvad fattes ham dog? – Aa
jeg Dumrian – – jeg ubetænksomme
Menneske skulde jeg sagt, – jeg har
stukket ham ud hos Frøkenen
og det ærgrer han sig over, – det er
Sagen; nu husker jeg det, – det lod
virkelig som om han gjorde lidt
Lykke før jeg kom, men saa
var det forbi. – Han gik ind
i Haven; – godt! jeg maa komme
ham i Forkjøbet og tilbyde hende
Faksimile

62

min Arm paa Spadseretouren. –
(gaaer ind i Huset; paa Trappen
møder han Anne for hvem
han bukker dybt)
Niende Scene
Anna (med Punschbolle og Glas,
som hun sætter paa Bordet). Senere Nissen.
Anna
Der foregaaer noget Besynderligt
ved mig iaften; men hvad det
er, – det veed jeg ikke; – saaledes
har jeg aldrig været tilmode før. –
(Nissen viser sig i Loftslugen)
Anna
Det er ligesom naar jeg længe har
gaaet og grublet over en gammel ˹Vise˺
Faksimile

63

og pludselig troer at erindre den, –
men Bedstefader! – det er sandt, –
jeg lovede jo at komme ind til
ham saasnart jeg kunde – det
havde jeg saanær glemt. –
(gaaer ind i Bjælkehuset)
Tiende Scene
Nissen

(stiger ned og kommer frem; han
er graaklædt med rød Hue paa
Hovedet, – han børster Støvet af
sine Klæder og trækker Skjortekra-
ven iveiret)
Midsommernat er Høitid for Alle,
Da er det Fest for Nissen med,
Da skal Enhver i de lysgrønne Sale
Faksimile
64
More sig lystigt det bedste han veed –
Hængebjerkriset i Bondens Stue
Dufter saa deiligt i Kveldens Stille,
Pyntet staaer selv den fattigste Tue
Med Urter smaae og med Blomster vilde.
– Nissen er flittig det lange Aar;
Han færdes paa Loft og han færdes i Kjelder,
I Stalden er han fra Dagen hælder, –
Han maa jo vogte den gamle Gaard;
Men Midsommerkveld er hans Fest, som sagt,
Da klæder han sig i sin Høitidsdragt,
Saa gjæster han Venner og Slægt og
Frænder
Der boe i Haugen, hvor Baalet brænder;
Deroppe tumle sig Menneskets
Børn,
Faksimile
65
De synge og dandse i Krat og i Tjørn;
Men faa kun veed at de Vætter smaa
I Hougen sidde og see derpaa.
(han tager et stort Lommeuhr frem)
Nei nu maa jeg sagtens tage paa
Vei; –
(vil gaae men bemærker Punschbollen)
See der!
(dypper Fingeren i Punschen smager
og spytter)
Nei tvi! det er ikke for mig!
Det er det som Menneskets Børn
pleie drikke,
Da faa de med et saa klare Blikke,
Da snakke de høit om Venskab og
Sligt,
Faksimile
66
Da tykkes dem alting herligt og rigt,
De lee med hinanden og glemme
Sorgen, –
Det vil da sige – til næste Morgen!
(betænker sig og siger fornøiet)
Men bi! der falder mig noget ind,
Ikveld jeg kunde dog lidt dem drille;
Nissen har altid et fiffigt Sind
Saasnart det gjælder et Puds at
spille. –
(gaaer ind i Haven og kommer strax
tilbage med en lille Blomst i Haan-
den)
Der voxer en Urt paa hvermands Sti,
Den eier saa sælsomme Kræfter –
Men faa er kun de, som søge derefter,
Faksimile
67
De Fleste gaae den uagtsomt forbi.
Den spirede frem af Suttungs Mjød
Som Odin spildte ved Valhals Porte,
Og hvo som smager dens Saft saa sød,
Hans Blik for det ydre Skin er borte;
(presser Saften af Blomsten i Bollen)
De Taager der har sig for Synet lagt
Vil klares i Drømmens spillende
Flammer,
˹Da føles˺ Han skuer med Sandhed den indre
Magt –
Der raader i Sjælens forborgne Kammer; –
Men den som har Intet at grunde over,
Han vandrer i Blinde som ellers
og – sover!
(bukker og forsvinder i Jorden)
Faksimile
68
Ellevte Scene
Fruen, Jørgen, Paulsen og Juliane
(fra Hovedbygningen) Anna (fra Bjæl-
kestuen)
Paulsen
Og nu ud i den herlige Sommernat, i
den stolte frie Natur, i den – – (til
Juliane)
ja – ikke sandt? Deres
Arm har jeg jo Løfte paa. –
Juliane
Javist; De skal være min Ridder. –
Jørgen
Men først et Glas Punsch.
(han tager selv det Glas som
Birk haver ladet staa urørt, og
fylder de Øvriges Glasse af Bollen)
Faksimile
69
Paulsen
Ja lad gaae; (til Anna) saa faaer
jeg dog Anledning til at drikke
Forsoning med Nissernes og Troldenes
kjække Forsvarerinde; det skulde
gjøre mig usigeligt ondt om mine
bizare Indfald havde forstemt Dem. –
Fruen
Aa, hvor kan De nu troe – –
Anna
Jeg tænker ikke mere paa det.
Jørgen
Saa stikker Glassene ud da!
Paulsen
Og Skaal for alle Sancthansnattens Aander!
(alle drikke undtagen Fruen)
Faksimile
Jørgen
Hurra!
Paulsen
Hurra!
Stemmer fra Baggrunden hvoriblandt
Nissen ˹der˺ stikker Hovedet frem og
svinger med Huen
.
Hurra!
Fruen
og
Juliane
Hvad <...>r det Ih, min Gud!
Paulsen
Hvad var det!
Jørgen
Aa, det er jo Bønderne som
skraale paa Sancthanhau-
gen.
Faksimile
71
Paulsen

(lugter til Glasset)
Men det var dog,
sandt for Herren, en underlig
Punsch!
Juliane
Ja, det synes jeg saamæn ogsaa!
Jørgen
Saa, – den er saagu lavet efter
den gamle Forskrift, – men nu –
fremad Marsch.
Paulsen

(meget livlig)
Jeg veed ikke hvoraf
det kommer, men jeg føler mig
saa let og luftig, – maa jeg? (ræk-
ker hende Armen)
– ah, see der kommer
Birk, – (raaber ud til Venstre) Ja nu
Faksimile

72

har Du forsømt Dig, min Ven! her
gaaer det som i «Skjære Havre»: Hver
ta'er sin saa faa de Andre Ingen!
Juliane
Ha, ha, ha! velkommen efter!
(Fruen og Jørgen, Juliane og Paul-
sen
gaae ud i Baggrunden)
Tolvte Scene
Anne. Birk (kommer fra Venstre)
Birk
«Hver ta'er sin» – – næsten kunde jeg
fristes til at sige: «velbekomme»! –
(gaaer hen og fylder et Glas)
Anna
Skal De ikke være med de Andre –
Birk
Faksimile

73

(overraket)
Ah, er De der! – nei jeg
skal ikke, – og De? det gaaer maaskee
Dem som mig, De er tilovers?
Anna
Ja, saa omtrent.
Birk
Men hør, De er dog et forunderligt
Barn; hvor kunde De blive saa
vred paa den stakkels Paulsen
fordi – – –
Anna
Ja, tal ikke mere om det, – jeg bur-
de vist ikke; – forresten var det ikke
over Paulsen at jeg blev hæftig. –
Birk
Ikke det? over hvem da?
Faksimile
74
Anna
Over Dem.
Birk
Over mig?
Anna
Ja, just over Dem. At Paulsen og
de Andre spottede over det som er
mig kjært, og som jeg troer paa –
det brød jeg mig ikke saa meget
om, men at De kunde lee deraf –
det – – jeg veed ikke hvoraf det
kom, men jeg kunde ikke lide
det.
Birk
Men kjære lille Anna.
Anna
Faksimile
75
Ja ja, – det er godt; jeg burde vist
tiet stille, men jeg er nu engang
saaledes – og jeg siger Dem, De skal
lade det være en anden Gang, hører
De jeg vil ikke have det.
Birk
Dertil behøves sandelig ikke saa strængt
et Forbud, jeg indseer nok at det
var overilet af mig; selv har
jeg vel ingen Barndomsminder
at frede om, men jeg forstaaer dog
godt at vurdere Andres.
Anna
Har De ingen Barndomsminder?
Birk
Saagodtsom ingen; mit Liv har været
Faksimile

76

deelt i to Afsnit; hvad der ligger
foran det Tidspunkt da jeg forlod
mit Barndomshjem, har jeg saa-
godtsom ganske forglemt, jeg var
dengang kun en 9-10 Aar gammel, og
faldt strax efter i en stærk Feber, Hjer-
nebetændelse eller hvad det nu var –
og da jeg stod op igjen kan jeg paa
en vis Maade sige at jeg begyndte at
leve forfra. – Men lad os ikke tale
mere om det! – – jeg beder endnu
engang tilgive – –
Anna
Jeg har jo alt tilgivet (fylder et Glas)
og nu vil jeg drikke paa Forsoning
med Dem ogsaa. –
Faksimile
77
Birk
Og alle gamle Erindringers Skaal!
Anne
Alle gamle Erindringers Skaal!
(De drikke)
Birk

(efter en Pause)
Ha det gjorde godt;
(stedse mere og mere oprømt) Jeg
er bleven som et nyt Menneske; hør,
jeg har endnu noget at drikke med
Dem paa!
Anna
Hvad er det?
Birk
Vi to kommer jo i Svogerskab
og – –
Faksimile
78
Anna
I Svog <...> erskab? Ja, det er sandt, det
gjør vi jo ogsaa – men er det ikke
forunderligt, den Ting husker jeg
aldrig paa –
Birk
Ikke det? Og Tingen er dog klappet og
klar – eller vil ialfald være det
imorgen, – dog, den Tid – den
Sorg – Glæde skulde jeg sagt – – –
kom, vi maa drikke Duus!
Anna
Ja – lad os drikke Duus da!
Birk
Tak! (de drikke) Du! (tager hendes
Haand)
Faksimile
79
Anna
Du! – men nu maa jeg ogsaa forlade
Dig – imorgen kunne vi snakke
sammen –
Birk
O, men vil Du da allerede gaae!
Anna
Jeg maa, Bedstefader venter paa
mig.
Birk
Og nu da jeg just havde faaet mit
gode Lune igjen; veed Du hvad, jeg
kunde have stor Lyst til at sætte
mig ved Dine Fødder her i den
deilige Nat og høre paa Dine
Eventyr.
Faksimile
80
Anna
En anden Gang; iaften kan det ikke
skee.
Birk
Jo kjære lille Svigerinde; det kan det
bestemt; iaften er jeg netop oplagt;
jo Du maa troe mig eller ikke,
men jeg skulde ikke have noget
imod om Du tog mig ved Haanden
og førte mig gjennem de stille dug-
gede Dale, gjennem Mark og Skov
og gjennemlevede med mig alle de
Eventyr som Sancthansnatten
gjemmer.
Anna
Og det vilde Du gjerne?
Faksimile
81
Birk
Ja Intet heller –
Anna
Saa kan det ogsaa skee, dersom – –
Birk
Nei virkelig!
Anna
Dersom Du gaaer med det rette
Sind til Hougen deroppe.
Birk
Saa, – og det er Du vis paa, – har Du
kanske selv – –
Anna
Sagnet siger det.
Birk
Ja ja, – da maa det jo forholde
Faksimile

82

sig saa – –
Anna
Men det maa være efter Klokken
tolv.
Birk
Naturligviis; det vilde jo være
uhøfligt at uleilige Hougfolket
med Visiter før Midnat. – Men Du
følger dog vel med?
Anna

(træder nærmere og betragter ham op-
mærksomt)
Er det da ogsaa virkelig
Dit Alvor.
Birk

(lidt forundret, men fremdeles spøgen
de)
Ja bevares! hvor kan Du troe
Faksimile

84

Andet!
Anna
Og Du er ikke bange?
Birk
Ikke i Dit Selskab!
Anna
Godt, – saa skal jeg komme!
Birk
Hvad – hvorledes mener Du?
Anna
Jeg skal komme; – Godaften saalænge!
(gaaer ind i Bjælkehuset)
Birk
Hvad nu? – hvad betyder det? –
Jeg skal komme, sagde hun, og det
i en Tone, som om det var hendes
Faksimile

84

ramme Alvor. Er hun da virkelig
lidt forrykt som Juliane siger?
Nei, nei, – det er ikke muligt; og
dog var hendes Væsen saa forunder-
ligt, – var jeg indbildsk, saa kunde
jeg fristes til at troe, at hun – –
men har jeg ikke ogsaa baaret
mig uforsigtigt ad, – jeg er jo
forlovet; – – Forlovet! det Ord
klinger iaften næsten modbyde-
ligt. – De faa Øieblikke jeg har
opholdt mig her har ladet mig see
dybere ind i Julianes Charakteer
end alle hendes Breve; og hvad
er hun vel igrunden? – En Kokette,
svulstig, forskruet; – vi skulde spille
Faksimile

85

Uforlovede indtil Offentliggjørelsen,
– jo – den Rolle forstaaer hun rig-
tignok, det maa jeg tilstaa –
men jeg da? (hæftigt) Ja hvad
er det egentlig der fattes mig! –
Er det Punschen, som stiger mig
til Hovedet? Jeg skulde næsten
troe det. – Nu vel, – naar galt
skal være saa lad det være tilgavns. –
(han skyller et Par Glas ned)
See saa nu vil jeg sætte mig her. –
(sætter sig paa en Bænk i Forgrunden til
Høire)

Og kommer hun end ikke, som hun
lovede – hun, den Lille – og hjælper
mig at sværme Natten bort i vaagne
Faksimile

86

Drømme, – saa vil jeg ialfald drøm-
me i Søvne, det er jo ogsaa en
Maade at dræbe Tiden paa, og saa
har vi Morgendagen med Forlovelses-
gilde og Gratulationer – – Heisa!
Hurra! det gaaer jo lystigt! – O min Gud!
(læner Hovedet mod et Træ og fal-
der i Søvn. – Bønder og Piger
med en Spillemand i Spidsen
gaae syngende over Scenen i
Baggrunden)
Chor
Mens Felen klinger gjennem Mark og Li,
Til Sancthanshaugen vi drage,
Vi maa os skynde thi vi veed, forbi
Midsommernatten er saa fage –
Faksimile
87
Til Hougen vandre vi i Hobetal –
Men hjemad Par for Par vi drage skal –
Aldrig for trang
Eller for lang
Vor Vei vi da ville finde –
Trettende Scene
Fruen og Jørgen (komme fra
Baggrunden)
Jørgen
Ja i Phantasien kan det være behage-
ligt nok at sværme Natten hen paa
Sancthanshougen, men i Virkelig-
heden vil jeg saagu heller tilbringe
den i Sengen.
Fruen
Og jeg tænker at det gaaer ligedan
Faksimile

88

med de Andre; lad os sætte os
inde og vente paa dem.
(de gaae ind i Huset)
Fjortende Scene
Juliane (kommer efter en
Pause hurtigt ind fra Baggrunden)
Paulsen (følger efter)
Juliane
Nei nei, jeg siger {d}Dem det ligeud, –
jeg tør veed Gud ikke gaae et
Skridt længere med Dem naar
De taler saa vildt.
Paulsen
Vildt? Ja det er min Natur
at være vild – jeg kan ikke hjælpe
for det. –
Faksimile
89
Juliane
Men saa forklar Dem dog; endnu
har jeg ikke forstaaet et Ord. –
Paulsen
˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på innlimt lapp.]Ikke? Virkelig ikke? Da søger jeg dog
at iklæde mine Ideer en saa
populær Form som muligt.
˺
Ikke? virkelig ikke! Nei jeg veed
nok, jeg udt<...>ker mig ik<...> popu-
lært, men det er <...> Princip
hos mig og jeg skal gi<...> D<...>
Grunde derfor, seer De, <...> Tank
er,
mine Ideer, ere ikke populære,
jeg supponerer det, – men nu er
det mit Valgsprog: Det skjønne
fremfor Alt. Men hvad er Skjøn-
hed? Overensstemmelse mell<...>m
Indhold og Form – naar nu mine
Tanker ikke ere populære, hvorledes
– –
Faksimile
90
Juliane
Ja men Gud bevares! {De} ˹Saa˺ maa
˹De˺ dog kunne sige hvad det egentlig
er De vil.
Paulsen
Kort og godt; det skal jeg, jeg
vil ialfald forsøge derpaa. – Men
besvar mig først et Spørgsmaal;
hvad Indtryk har jeg gjort paa
Dem?
Juliane
Ih, men Herr Paulsen! hvem siger
da at De har gjort noget Indtryk
paa mig?
Paulsen
Ja ja, jeg mener hvorledes er jeg
Faksimile

91

forekommet Dem? – De tier – –
godt! jeg forstaaer at tolke Deres
Taushed! Jeg skal sige Dem hvad
De tænker om mig; De anseer mig
for et vildt et regelløst Væsen –
for een –
Juliane
Nei hvor kan De nu troe, – – De
er bestemt et meget skikkeligt
Menneske –
Paulsen
Aa langtfra, det mener De ikke! –
De anseer mig for vild – original
om jeg selv skal sige det, – jo jo – –
nægt det kun ikke, jeg veed det
bestemt, for det Indtryk gjør jeg
Faksimile

92

paa Alle, – men det forholder sig
virkelig saa <...>
– {d} ˹D˺e, forskrækkes
for mig, ikke sandt?
Juliane
Ja, bliver De ved i den Tone saa
maa jeg rigtignok tilstaae – –
Paulsen
Kan De see, – kan De bare see, jeg
havde Ret, – ogsaa De gyser tilbage
for mig, og det er jo saa natur-
ligt – De kjender ikke min Sjæls
Levnetsløb, og derfor dømmer De
efter det ydre Skin – Der gaaer
en Aand – – –
Juliane

(forskrækket)
Uf da! – hvor?
Faksimile
93
Paulsen

(ligeledes)
Uf! hvad var det?
Juliane
De gjør mig ganske bange!
Paulsen
Lad mig kun vedblive. – Der gaaer
en Aand tilgrunde, tænker De
ved Dem selv, – en Aand der
har brudt med Samfundet, der
har sat sig ud over de sædvanlige
Forholde ˹for det har jeg gjort˺ – der kjæmper for en Idee,
som Ingen forstaaer, og som der-
for maa ˹herunter˺ gaae tilgrunde – ikke
sandt, – saaledes tænker De?
Juliane
Nei jeg forsikkrer –
Faksimile
94
Paulsen
Men det forholder sig ikke saa;
De skal erfare Alt, thi – ja jeg
maa tilstaae Dem det, – i Dem
troer jeg at have fundet en Sjæl,
hvori jeg kan nedlægge min
Hemmelighed.
Juliane
En Hemmelighed! Ja kom kun
med den.
Paulsen
Nu vel, jeg er ikke den jeg synes
at være.
Juliane
Gudbevares! hvem er De da?
Paulsen
Faksimile
95
Jeg er ikke dette vilde – dette søn-
derrevne heiniske Væsen, som
Verden anseer mig for, – viid
jeg elsker –
Juliane
Men, Herr Paulsen. (afsides) Gud,
hvor mit Hjerte banker!
Paulsen
Et Ideal!
Juliane
Smigrer!
Paulsen
Eller rettere, jeg har elsket
hende.
Juliane
Saa!
Faksimile
96
Paulsen
Ja, for nu er hun død.
Juliane
Død!
Paulsen
Død for mig – nu veed De det.
Juliane
Men om hvem taler De da?
Paulsen
Jeg skal søge at forklare mig ˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på opprinnelig innlimt lapp.]tydeligere. Seer De; der var en Tid
da jeg endnu var et Barn –˺
˹
Juliane
.
Ja det er begribeligt nok, men –
Poulsen
.
Og et opvakt Barn, efter hvad man
har sagt mig. Jeg opvoxte under
lutter nationale Paavirkninger, – for
˺
tydeligere; – men først, – Frøk<...>
Kvist! – Jeg vil lære Dem hva
d
Kjærlighed er!
Juliane
Nei jeg beer –
Paulsen
Faksimile
97
˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på innlimt lapp.]min Fader var Landhandler skal
jeg sige Dem. De kan derfor let begribe
hvorledes der i mit Bryst dannede sig
en Sangbund, som gav Gjenklang af
de folkelige Stemninger, jeg havde
modtaget i min Barndom. Men
saa begyndte mit Livs Conflicter;
jeg kom til Christiania, blev Stu-
dent og begyndte ligesom de
Andre at lægge mig efter Æsthe-
tik, og Kritik og hvad alt det
unationale Kram heder. Gud veed
hvad der var blevet af mig hvis jeg
ikke havde faaet Øinene op itide.
Poulsen, sagde jeg til mig selv, der-
som du holder saadan ved, saa
giver du det nationale Jeg et
Ulivssaar; du maa bryde over-
tvært! – Naa, det gjorde jeg da ogsaa,
jeg sagde Byen og Æsthetiken og Kun-
sten Farvel og tog en Fodtur til
Drammen. Saaledes fandt jeg
min Oprindelighed igjen og
jeg forelskede mig –
Juliane
.
I Drammen?
Poulsen
.
Nei underveis naturligviis, i de fri-
ske deilige Granskove. Jeg valgte
det nationaleste Væsen der er
til, – kan De gjætte hvad det er?
˺
<...>a, det er sagt med faa Ord! K<...>
lighed er Higen efter Kjærlighed!
Dette er min <...> Tanke, min
ubestridelige <...> for
at min Higen skulde kunne være
evig, for at være vis paa ikk<...>
at blive elsket igjen, maatt<...>
jeg altsaa elske haabløs
t –
Juliane
Ja det forstaaer sig.
<...>en
Men min Kjærlighed maatte
naturligviis være folkelig
Juliane
Ja Gud bevares – De er jo et dannet
Menneske
!
Faksimile
98
Paulsen
Ja ja, jeg menerjeg valgte det
Nationaleste vi har. Kan De gjæt
te,
hvad det er?
Juliane
Det Nationaleste? – Ja, det er en
Budeie.
Paulsen
Nei nei – jeg siger Dem – ingen
Budeie! Det var Huldren!
Juliane
Hvad! Huldren?
Paulsen
Som jeg siger Dem; det var Huldren
dette elskelige luftige Væsen, der
sidder under Lindetræerne i de
Faksimile

{100}99

mørke Granelier og synger sine
deilige Viser i Moll –
Juliane
Sommetider i C Dur ogsaa –
Paulsen
Ganske sandt – sommetider; – men
det er nu sjeldnere. – Dog, som
sagt, jeg elskede hende, jeg var
lykkelig ved denne ulykkelige
Kjærlighed, jeg læste vore Digtere
og fandt hos Dem stedse ny Næring
for min ˹nationale˺ æsthetiske Lidinskab; da
fik jeg een Dag fat paa en Sam-
ling af Folkeeventyr, – o, det Umenne-
ske, der har skrevet den Bog! han har
røvet mig min Sindsro –
Faksimile
100
Juliane
Men min Gud, hvorledes det?
Paulsen
Jeg læste den, – og veed De hvad jeg
opdagede?
Juliane
Nei tilforladelig –
Paulsen
Nu vel, det maa herud; – det vil
oprive mit Saar paany, men
ligemeget, – det maa herud; jeg
opdagede at Huldren havde – hav-
de – – Hale!
Juliane
Men fy! hvad siger De?
Paulsen
Faksimile
101
˹Ja vil De bare˺ Ja vil De bare tænke Dem, – – en
af den Længde, og det ovenikjøbet
en som ikke kan skjules. – De vil ˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på innlimt lapp.]Jeg kan ikke beskrive Dem hvad jeg
led: Æsthetiken og Nationaliteten
kjæmpede paa Liv og Død i mit
Bryst; – men – lad mig ligesaagodt
sige Dem det – dennegang gik Op-
tugtelsen over Naturen, – jeg˺

l<...>gribe at med mine æsth<...>i-
s<...> Principer, kunde jeg ikke længe-
r<...>blive at føle for hende
, <...>
maatte opgive min Kjærlighed –
det kostede kan De troe, men det
maatte saa være. –
Juliane

(efter en Pause)
Jeg forstaaer Deres
Smerte; jeg kan saa inderligtvel
sætte mig ind i hvad en for-
feilet Tilbøielighed vil sige; –
men videre –
Paulsen
Faksimile
102
Hvad er det saa vel videre? Verdens
Gang, min Oprindelighed, – min
Primitivitet mener jeg – var tabt – ˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på opprinnelig innlimt lapp.]men aldrig kunde jeg undgaa den
bebreidende Stemme, der mindede
mig om at jeg for en ussel Fordoms
Skyld havde opgivet min Kjærlighed.
Jeg gjorde Alt for at vække mit natio-
nale Jeg tillive, jeg gik med Tollekniv og
begyndte at skrive orthofonisk, – Verden
lod sig blænde deraf – men jeg selv skjøn-
nede nok at det var galt fat. Nu veed
De hvad der rører sig indeni mig –
det er omtrent hvad Tydskerne kalde
«Weltschmerz».˺

jeg maatte indtage et negati<...>
Standpunkt ligeoverfor Mennesk<...>
den; jeg begyndte med at nedlæ<...>
min Sjæl i Theaterkritiker og C<...>
respondentartikler for Provinds<...>
sen som, – nok sagt – jeg gik best<...>
videre paa denne negative Ba<...>
Lidt efter lidt ansatte der sig <...>
mig noget Mørkt, noget Djævleblendt,
Dæmonisk skulde jeg sagt, – noget
vist – lad mig kalde det Menneske-
foragt, noget Byronsk, – heraf
kommer denne Splittelse, denne
Faksimile

103

Disharmoni, som man bemærker
i mit Væsen, paa Overfladen er jeg
kold, for ikke at sige iisnende
kold, – men her indenfor brænder
det, – troe De mig – det brænder
– –
(han skyller et Glas Punsch ned)
Juliane
Og hvad er saa Deres Plan for Frem
tiden?
Paulsen
Indtil idag har jeg ingen havt,
men nu er der gaaet et Haab
op for mig – jeg har truffet
paa en beslægtet Sjæl; – De skal
forsone mig med Livet; kom
Juliane, – om Forladelse! kom
Faksimile

104

Frøken! med Dem vil jeg sænke
mig ned –
Juliane
Ih, Gud fri os! hvad tænker De
paa!
Paulsen
Med Dem vil jeg sænke mig ned
i Umiddelbarheden – det vil da
sige den høiere, den kunstneriske
Umiddelbarhed. – Kom lad os
strax tage fat; seer De deroppe
paa Haugen blusser Sancthans-
baalet og rundt omkring tumler
sig Folket, der kommer det natio-
nale Liv tilsyne i alle sine Forto-
ninger – didhen ville vi føre hinan-
Faksimile

105

den – kom – er De med?
Juliane
Forunderlige Menneske! hvad er
det dog for et Sprog De fører? –
Saaledes har endnu { <...> }aldrig Nogen
talt til mig. –
Paulsen
Det er Begiestringens Sprog jeg
fører; vil De følge dens Røst?
Juliane
Ja ja – jeg vil; jeg maa jo! (afsides)
Min Gud, jeg troer han har for-
hexet mig!
Paulsen
Altsaa da, ind i det nationale Liv!
Juliane
Faksimile
106
I den deilige, vinkende frie
Natur –
Paulsen
For at søge Umiddelbarheden! –
(idet de gaae) Tør jeg byde Dem
min Arm!
(de gaae ud i Baggrunden)
Femtende Scene
Birk (fremdeles sovende) Jør-
gen
(kommer frem paa Trappen
og seer sig om)
Jørgen
Men hvor blive de dog af! Paulsen
og Juliane gik fra os paa Henvei-
en – og – Birk er jo ogsaa væk. – Mon
de da virkelig skulde have ˹faaet˺ isinde
Faksimile

107

at blive deroppe Natten over, som
der blev spøgt om ved Aftensbordet?
Ja, det kunde saagu ligne Paulsens
gale Ideer; og dersom nu han og
Juliane føiter omkring deroppe –
hvem veed hvorledes Birk vil optage
det; – nei jeg maa see efter. – –
Heida! jeg skimter tydelig noget
Hvidt derhenne; det maa være
dem. – (idet han gaaer) Vent lidt!
Saa vent dog! Nei de høre mig
ikke.
(gaaer ud i Baggrunden)
Sextende Scene
Birk (sovende) Anna kommer
langsomt ud fra Bjælkestuen og
Faksimile

108

nærmer sig ham)
Anna

(halvt hviskende idet hun lægger
Haanden paa hans Skulder)
Vaagn
op – vaagn op – nu er det paa Tiden
Birk

(reiser sig og stirrer forbauset paa
hende)
Anna! er Du her?
Anna
Ja – kom nu maa vi afsted; det
er snart Midnat.
Birk

(gnider sine Øine og seer sig om)
Men drømmer jeg da – eller –
Anna
Seer Du – Maanen staaer høit paa
Faksimile

109

Himlen, – følg efter mig – jeg kjen-
der Veien.
(gaaer langsomt mod Baggrunden)
Birk
Men hvad skal alt dette sige? Er
det virkelig hende – eller er jeg
bleven forrykt – jeg skulde næsten
troe det. – See der! der standser
hun! Hun vinker! Ha! det svim-
ler for mig – Alting løber rundt –
jeg maa følge hende – – jeg maa – – –
(Anna gaaer; Birk følger efter)
Syttende Scene
Nissen

(viser sig pludselig mellem Træer-
ne, Belysningen forandres og en
Faksimile

110

dæmpet Musik høres)
Der skride de frem paa den duggede Sti
Mens Huldren sidder i Graneli;
Hun synger og slaaer sit Langelegspil
Og Skjaldene ligge og lytte dertil. –
Hist Nøkken reder sit grønne Skjæg
Ved Elvens Bred under Rogn og Hæg;
Og Alferne dandse i Orreholdt, –
De kan ikke sove – det er dem for koldt;
Jo jo! – I vandre i Drømmenes Lande,
Og gaaer I med klar eller taaget
Pande,
Saa har jeg jer dog i min Snare fat;
O, Nissen skal more sig godt inat!
(han forsvinder)
Faksimile
111
Anden Act
Skovegn; i Baggrunden en rund
Bjergkolle paa hvilken Levninger-
ne af et Sancthansbaal fra og
til blusser iveiret. Til Venstre i
Forgrunden en stor Steen. Det er
Nat, – Maanen staar paa Himlen. –
Første Scene
Idet Tæppet gaaer op høres Sang og
Violinspil som taber sig i det
Fjerne. – Nissen træder ind i
Baggrunden og lytter –
Nissen
Endt er Dands og Sang og Spil,
Natten hører os andre til –
Hver Alf og Vætte jeg byder til Gjæst, –
Faksimile
112
Herfrem! nu begynder vor Midsom-
merfest.
(han forsvinder bag Træerne)
Usynlige Alfer
Stille, stille; Natten kommer,
Frem I Alfers lette Rad,
Hør vort Kald, I Skovens Blommer!
Aabner eders lukte Blad!
Vaagner Alfer! af jer Slummer,
Stævner hid til Lundens Sal,
Blomstens Kalk er nu for lummer,
Sommernatten er saa sval.
2
Stille sæt jer under Siljen,
Flætter der med flittig Haand
Af Convallen og af Lil <...> jen
Faksimile
113
Lette Sko og hvide Baand;
Klæd jer saa i Høitidskjolen
Vævet af et Rosenblad
Og af Duft fra Nat{v}fiolen
Efter Aftenduggens Bad.
3
See de straalerige Smykker
Tusinder af Ædelsteen,
Som med Blomstertæppet trykker
Liljens blaaliggrønne Green,
See kun hvor de lyse <...> Kjerner
Blinke fra hver Perle frem. –
Billedet af Nattens Stjerner
Har sig fæstet dybt i dem!
4
Disse Draaber som nu funkle
Faksimile
114
Over Løv og Blomsterblad
Flætter dem i eders dunkle
Lokker til en Perlerad;
Let som Vinden da vi svæve
Over dugget Blomstereng,
Medens Tonebølger bæve
Gjennem Nøkkens Harpestræng!
Anden Scene
Paulsen og Juliane komme
fra Venstre)
Paulsen
Men dette kan jo umuligt gaae
rigtigt til; vi maa bestemt have
taget Feil af Veien.
Juliane
Nei, jeg forsikkrer Dem, – deroppe
Faksimile

115

gaaer Stien; stol kun paa mig. –
Paulsen
Det gjør jeg fuldt og fast; jeg gaaer
iblinde hvorhen De vil – – men for
at komme tilbage til det vi
talte om; – seer De – –
(de gaae i Samtale ud til Høire)
Tredie Scene
Jørgen

(kommer efter en Pause ilende ind
fra Venstre, standser og seer sig om)
Væk er De igjen! Men dette maa jo
gaae til med Fandens Kunster; – og
dersom jeg saae ret, saa var
det fremdeles Paulsen som sværmede
om med hende; – det er ikke saa
Faksimile

116

frit at Du er en Smule letsindig
min Søster – saaledes at række
Armene til Een iaften, naar
Du imorgen skal række Haanden
til en Anden. – Naa, Paulsen er
jo en platonisk Sværmer som
han selv siger, og desuden er
jo Sancthansnatten en Frihe-
dens Dag heroppe, man holder
ikke saa strængt paa Formerne –
men alligevel – alligevel – –
det var bedst om jeg kunde faae
fat paa Dem.
(gaar ud til Høire)
Fjerde Scene
Paulsen og Juliane (komme
Faksimile

117

atter fra Venstre. – Nissen viser sig
i Baggrunden, gnider Hænderne og
leer fornøiet)
Paulsen

(ivrigt gesticulerende)
Nei seer De –
det Tankeexperiment leder til
Intet og derfor har jeg opgivet
det; thi det er aldeles mod min
Natur at bevæge mig i en Cirkel,
og – – (seer sig om) Men hvad er
dette? Her har vi jo gaaet
rundt om Haugen og staae net-
op paa samme Sted, som for
lidt siden.
Juliane
Ja det synes rigtignok saa.
Faksimile
118
Paulsen
Nu vel, lad saa være; igrunden
lader det ogsaa til at det folke-
lige Element er forsvundet
deroppe, – jeg kan ikke see et
Menneske.
Juliane
Ja, det er vist bedst at vi tænke
paa Hjemveien; jeg er frygtelig
træt. –
Paulsen
Men vil De allerede nu, – – jeg har
saa meget at sige dem; – seer De
den deilige Maane bag Granetræer-
ne, og de store mørke Granetræer
foran Maanen; o, Naturens Skjød
Faksimile

119

er dog deiligt at hvile i!
Juliane
Ja naar det bare ikke var saa
skiddent.
Paulsen
Sandt nok; men det maa man
hæve sig over; kom, og sæt Dem
her paa den bløde mosklædte Steen – –
vent lidt, jeg vil først brede mit
Lommetørklæde over den, for ellers
søler De Dem til, – – saa vil jeg
lægge mig her i Græsset foran Dem –
Uf nei, det er ganske vaadt; ja, saa
vil jeg ialfald staae her i Græsset
foran Dem.
(Juliane sætter sig)
Faksimile
120
Juliane

(efter en Pause)
Nu bliver De atter
saa alvorlig Paulsen!
Paulsen
Jeg er sjelden oprømt længere end
et Kvarteerstid ad Gangen, især
naar jeg ikke drikker til, det er
en Egenhed hos mig.
Juliane
Men hvad er der da iveien?
Paulsen
Det vil jeg sige Dem; seer De, det
er, ligefrem talt, endnu ikke
saa ganske klart indeni mig – jeg
vakler –
Juliane
Faksimile
121
Men nu sagde De jo fornylig at
De havde fundet et fast Støtte-
punkt i –
Paulsen
Meget rigtigt! I Theorien har jeg
det ogsaa virkelig, men det er
en Egenhed ved mine Th { i }eorier
at de ikke altid lade sig practi-
sere.
Juliane
Saa?
Paulsen
Ja, det kommer deraf at Verden er
af Lave, det er en Sats som jeg
altid holder fast ved. – Men nok
derom; De skal erfare hvad der
Faksimile

122

foruroliger mig; det er saa at sige
mit nationale Jeg som ligger
i Krig med mit æsthetiske; det er
denne Strid jeg maa have udjæv-
net eller ogsaa – – nok sagt – –
Juliane
Gud bevares!
Paulsen
Seer De vel, mit nationale Jeg
ræsonerer som saa: Du en Folkets
Mand, der gaaer med Tollekniv ved
Siden og skriver alle Substantiver
med Smaat, hvor kan Du være
bekjendt af at forsage et Væsen
som vore nationale Digtere
holde saa fast ved.
Faksimile
123
Juliane
Ja, det er vist ganske fornuftigt
ræsoneret.
Paulsen
Men min Gud det er jo netop Ulykken,
for saa kommer mit æsthetiske
Jeg og siger, Nei, det er Løgn; thi
det strider mod Dine æsthetiske
Begreber at føle for en, der er
begavet med {h} ˹de˺ her forhaandenvæ-
rende abnormale, mod Skjønheds-
ideen stridende ˹Udvæxter˺ Extremiteter . –
Hvad skal jeg saa gjøre? Hvilket
af mine to Jeg'er har Ret? Jeg
veed det min Sjæl ikke, og saaledes
staaer jeg her foran en af disse
Faksimile

124

Sphi{ <...> }nxer i Menneskelivet, som { <...> }man
enten maa beseire eller bukke
under for. Men hvad er det, jeg
synes jeg hører Nogen tale –
Juliane
Ja det lader til – –
(De tale hviskende)
Femte Scene
De Forrige. Birk og Anna (komme
fra Baggrunden til Venstre og gaae
henimod Forgrunden) Senere Nissen.
Birk
Hvor er vi, – det forekommer mig –
som om Stedet her var mig kjært
og velbekjendt, skjøndt jeg aldrig
har været her før; – Anna, – hvor
Faksimile

125

gaae vi hen?
Anna
Til Sancthanshaugen. Seer Du, der-
oppe ligger den. – Ilden er slukket, –
Alting er stille, – kom hold Dig
til mig – der gaae mange Veie
derop, men de ere ikke lette at
finde. – Mange lede og lede men
komme dog ikke frem – hold Dig
til mig.
Birk
Forunderligt! Det er som om en
Svimmelhed greb mig –
Anna
Hør, hør, hvor her er stille! Lyt
dog; kan Du høre hvor stille her er –
Faksimile
126
Birk
Anna!
Anna
Var det en Fugl som kviddred der-
inde mellem Orrebuskene! Syng
kun{,}![HIS: Usikker, men sannsynlig rekkefølge, jf. hovedtekst.] lille Fugl! syng kun; Du
har Lov at være med –
Birk
Skulde virkelig jeg ogsaa være ble-
ven forrykt; thi hun – hun, – jeg
veed ikke mere hvad jeg skal
troe –
Anna
See, her finder jeg Nøgleblomster –
store gule Nøgleblomster – jeg
har leget med Dem som Barn. –
Faksimile

127

Der – (hun rækker ham nogle Blom-
ster)
– der er tre for Dig – og tre
for mig – gjem dem – gjem dem
vel; (fæster de øvrige Blomster ved
Brystet)
– kjender Du ikke Eventyret
om ham som kunde lukke Hougen
op med en skinnende Nøgleblomst
og som treen ind i Hallen der
stod paa fire Guldstøtter –
Birk
See, see!
(Dæmpet Musik høres fra Baggrun
den; – Bjerget aabner sig, og i
det Indre sees en stor og glimrende
oplyst Hal; Bjergkongen sidder
i et Høisæde i Baggrunden. Alfer
Faksimile

128

og Hougfolk dandse omkring
ham)
Anna
Der er den! Det lyser som Guld og
Maaneskin!
Birk
Ha! hvad betyder Alt dette?
Paulsen

(til Juliane)
Nei vil De bare see!
Der tænde de tilforladelig Baalet
igjen. (han tørrer sine Briller)
Det tager sig godt ud; – det er
bestemt en heel Tjæretønde, de have
faaet fat paa.
Juliane
See see – hvor de springe! Uf, lad os
Faksimile

129

ikke gaae derop, jeg er vis paa at
de ere drukne.
Paulsen
De har Ret! det er sikkrest at
anskue dem i Frastand.
Birk
Men Anna forklar mig dog, – – det
forekommer mig som om
jeg har seet alt dette før – –
som om –
Anna
Stille, stille – saaledes forekommer
det ogsaa mig.
Paulsen

(til Juliane)
Nei, men dette tager
sig dog deiligt ud; det er en
Faksimile

130

Scene greben lige ud af Folkelivet; –
De har dog Deres Lorgnet med. –
Juliane
Javist!
Pa˹u˺lsen
Jeg vilde bare ønske at her var en
Maler tilstede.
Juliane
Eller en Daguerreotypist.
Paulsen
De har Ret; det var bedre. Nei, men
jeg havde dog aldrig troet at
vore Folkedandse kunde være saa
ægte nationale, – saa – – vil De bare
lægge Mærke til disse Trin disse
Bevægelser.
Faksimile
131
(Inde i Hallen føres en ung Pige
frem; Bjergkongen stiger ned
af Høisædet og gaaer hende
imøde)
Birk
Anna! kjender Du hende!
Anna
Ja, ja, – det er jo liden Karin; min-
des Du ikke Visen:
«Liden Karin trined i Bjerget saa
prud;
Saa lifl{l}igt dufter Rosen om Vaaren;
Liden Karin skulde være Bjerkongens
Brud,»
Birk
Ja nu mindes jeg, – see! han spørger
Faksimile

132

hende:
«Og hvor er Du født og hvor er Du baaren,
Og hvor i Verden vide er Din Jomfru-
klædning skaaren.»
Paulsen
Men hvem montro den gamle
Herre kan være?
Juliane
Ja jeg veed saamæn ikke.
Paulsen
Aa han hører rimeligviis til Festcom-
mitteen, siden han modtager de
Ankomne; mærkværdigt nok at
man dog er saa civiliseret heroppe;
det havde jeg paa Ære ikke tænkt. –
Birk
Faksimile
133
Seer Du! nu svarer hun –
Anna
Ja, det husker jeg godt:
«Paa Vangen den grønne stod min
Faders Gaard
Saa lifligt dufter Rosen om Vaaren!
Der bar jeg gyldne Ringe og Blom-
ster i Haar;
I Dalen er jeg født i Dalen er jeg
baaren, –
I Dalen den grønne er min Jom-
fruklædning skaaren.»
Birk
Han taler til hende igjen – see – –
Paulsen
Han converserer ivrigt lader det
Faksimile

134

til; ja det er bestemt et dannet
Menneske.
Birk
Nu byder han hende en Guldkrone
og sølvspændte Sko hvis hun vil
være ham god. –
Anna
Men liden Karin vil ikke – seer
Du – hun vil ikke.
Birk
Saa byder han hende alle de
Rigdomme som Fjeldet eier.
Anna
Men hun vil alligevel ikke! Ikke
for Alverdens Guld – hun afslaaer
det – –
Faksimile
135
Birk
See! nu tager Bjergkongen det
gyldne Horn!
Paulsen
Gud forlade mig, troer jeg ikke
at Fyren gaaer med en Lærke i
Lommen. –
Anna
«Og Bjergkongen fylder det Horn af
røden Guld;
Saa fage visner Rosen om Vaaren!
Birk
Hun sætter det for Munden, hun
drikker –
Anna
«Og liden Karin tømmer den Drik saa underfuld –
Faksimile
136
Hør! hør!
I Bjerget er jeg født i Bjerget er
jeg baaren –
I Bjerget herinde er min Jomfru-
klædning skaaren!»
(Pigen kaster sig i Bjergkongens
Arme. Begge forsvinde)
Juliane
Uf, stakkels Pige, – der faldt hun!
Paulsen
Mon jeg skal troe, hun daante?
(Inde i Bjerget mødes en Kriger
og en ung Kvinde)
Juliane
Der er Militaire iblandt dem, – jeg
seer Een med Sabel. –
Faksimile
137
Paulsen
Saadan skal det være, alle Klasser i
en gemytlig Blanding; først derved
faaer Billedet denne – denne afrun-
dede Form, denne; – – nei, det er
mærkværdigt hvor jeg føler mig
tiltalt; og mens vi sidde her
med et aabent Blik for det
Digteriske i Livet, saa ligger rime-
ligviis Birk og de Andre og sove
paa deres grønne Øre, eller drømme
en eller anden triviel Drøm –
Juliane
Ak ja – – et poetisk Gemyt er en
god Ting, det er vist og sandt. –
Anna
Faksimile
138
Der kommer Erik og Svanhvide!
Mindes Du Visen?
Birk
O, den mindes jeg godt!
«Ung Erik skulde i Ledingfærd:
««Og hør mig Svanhvide, min Mø!
Ud maa jeg i Verden at øve mit Sværd,
Jeg kommer igjen naar jeg er Dig værd, –
Du vente mig her under Ø!»»
Anna
Tys, hun svarer – hører Du, – –
«Og jeg vil vente i femten Aar –
Og femten Dage dertil.»
Birk
«Men hvis jeg til den Tid ei for Dig staaer,
Du svare, Svanhvide, min hulde Maard,
Faksimile
139
Hvorlænge da vente Du vil?
Anna

(lyttende og med dæmpet Stemme)
«Da venter jeg atter i femten Aar,
Og endda en liden Stund, – –
Og kommer Du ikke saa bleges mit Haar,
Da lægges jeg ned paa den sorte Baar!
Og venter paa Gravens Bund!»
(Birk og Anna tale hviskende)
{P}Juliane
Min Gud, jeg bliver saa gyselig veemodig
stemt ved at see alle disse glade
Mennesker dandse saaledes mellem
hinanden. – Det minder mig saa
levende om det første voxne Bal
jeg var paa dengang da jeg gik i
Faksimile

140

Madame Olsens Institut.
Paulsen

(levende)
Madame Olsens Institut?
Har De – har De gaaet der. –
Juliane
Javist! Men fra det Bal jeg taler
om, medbringer jeg en smertelig
Erindring, – det var i Harmonien –
Paulsen
I Harmonien! Men Gudbevares –
det er ligedan med mig; – fortæl!
Juliane
Ja, jeg vil gjengjælde Deres Fortro-
lighed; jeg vil meddele Dem denne
Erindring som nager mig. – Paa
Ballet var der et blegt ungt Menne-
Faksimile

141

ske med et drømmende Blik.
Paulsen

(med stigende Hæftighed)
Med et
drømmende Blik?
Juliane
Han talte ikke til mig; men
bestandig stirrede han med saa-
danne besynderlige talende
Øine.
Paulsen
Videre – videre!
Juliane
Endelig, i sidste Dands tog han
Mod til sig og engagerede mig, – men –
Paulsen
Nu – han engagerede Dem, – og
Faksimile

142

hvad saa?
Juliane
I den første Tour kom han til
at træde mig paa Foden; jeg
havde hvide Sko paa og udstødte
altsaa et Skrig; – jeg vilde ikke
dandse mere – –
Paulsen
Og han? – svar mig; hvad gjorde
han?
Juliane

(smerteligt)
Han tilkastede mig
et døende Blik, forlod Balsalen –
og jeg – jeg har aldrig seet ham siden. –
Paulsen
Døende Blik! Og han – han havde
Faksimile

143

lyseguul Vest – og – –
Juliane
Ja ja – men hvad fattes Dem?
Paulsen
Juliane! Denne blege Yngling
med det døende Blik og den
lysegule Vest, det var – mig!
Juliane

(springer op)
Hvad siger De? Dem?
Herregud er det sandt?
Paulsen
Ja, ja! – (begeistret)
Jeg var en Yngling da med lyse Lokker;
Dem har jeg endnu som De jo kan see!
Juliane
De gik med Sko og sorte Bomuldssokker!
Faksimile
144
Paulsen
Nei, det var Silkestrømper, maa jeg be'e!
Jeg mindes Alt, som om idag det hændte;
Jeg havde ikke Sproget i min Magt,
Og derfor taug jeg, men mit Øie brændte
Saa varmt og talende som De har sagt;
Men ved den sidste smertelige Scene
Jeg sindsforvirret Salen har forladt. –
Juliane
Og De tog da ikke Livet af Dem?
Paulsen
Nei saa min Sjæl om jeg gjorde, –
jo, jo, – det vil da sige, jeg var nær
ved det, men saa kom der Noget
iveien. Som sagt:
Jeg ved den sidste smertelige Scene
Faksimile
145
Maa sindsforvirret Salen ha'e forladt,
Og fandt mig siden vankende alene
I Maaneskinnet i den sorte Nat;
Fra den Tid af jeg gik min vilde Bane
Og søgte i en haabløs Elskov Ro;
Men nu har Julian fundet Juliane –
(Han griber Lommetørklædet, som Juli-
ane har siddet paa – lægger det
under Knæerne og knæler)
Saa brist da Hemmelighed!
Nissen

(kommer pludselig tilsyne i en Busk
der aabner sig)
Ho, ho, ho! (Busken
lukkes)
Juliane

(skrigende)
Ih, du milde Himmel,
Faksimile

146

hvad er det!
Paulsen

(springer op)
Løb, løb! men vær
ikke bange – jeg skal nok forsvare
Dem. –
(De ile ud hver for sig)
Juliane

(udenfor)
Paulsen, Paulsen!
Paulsen

(ligeledes)
Juliane! hvor er De! – Jom-
fru Juliane!
Birk
Men hvad er dog alt dette! Det
synes mig som om en fjern, for-
glemt Fortids kjæreste Billeder
glede mig forbi i den brogede
Faksimile

147

Hvirvel derinde! – Og disse Toner, –
de har længe bævet i min Sjæls In-
derste; men naar jeg har villet
gribe dem og føiet dem sammen
til Melodier, saa ere de altid
flygtede for mig, – bestandig læn-
gere og længere, – dog nu har jeg
dem og skal aldrig glemme dem
mere. – Ogsaa Dig, Anna, ogsaa
Dig forekommer det mig som om
jeg længe har kjendt, var det end-
ogsaa kun i Drømme! – Ha! hør!
hører Du?
Anna
Stille! Stille!
Faksimile
148
Chor af usynlige Alfer
.
Faksimile
149
Anna
.
Johannes! Johannes! min
Barndomsven!
(kaster sig i hans Arme)
Birk
.
Anna! nu kjender jeg dig
igjen!
Tredie Act
(Haven udenfor Fru Bergs Huus
det er tidlig Morgen)
Første Scene
(Paulsen sidder sovende paa Trappen
til Hovedbygningen. Berg og Anna
spadsere frem og tilbage i For-
grunden.)
Faksimile
150
Anna
Saa Du har hellerikke sovet roligt
inat, Bedstefader?
Berg
Nei Barn! Jeg fik næsten ikke
Søvn paa mine Øine; bestandigt
maatte jeg tænke paa denne Sag,
som Din salig Fader havde paa-
lagt mig at ordne – det var strax
forinden han døde; – men nu
er det Altsammen saa forvirret
for mig igjen.
Anna
Ja men derfor skal Du ogsaa
lade være at gaae og gruble; – jeg
er vis paa at Du husker feil, Bed-
Faksimile

151

stefader! og – –
Berg
Nei, nei, – jeg gjør ikke; og da Du
igaar fortalte mig at – at –
hvad var det nu som skulde
foregaae idag?
Anna
Julianes Forlovelse.
Berg
Forlovelse? Ja, ja – det er jo sandt,
og saa Skjødet paa denne Gaard,
som, – see, da var det ligesom
det blev mig klart at jeg maatte
have Papirerne fat endnu idag. –
Men hvor skal jeg finde dem; –
det veed jeg ikke. –
Faksimile
152
Anna
Og derfor skal jeg og Bedstefader
ogsaa være saa gode ikke at tænke
mere paa den Sag; nu ville vi
snakke om andre Ting. – Tænk Dig,
jeg havde de forunderligste Drøm-
me inat; jeg drømte at jeg var
oppe paa Sancthanshougen, – der, –
hvor Du veed at vi saa tit gik
sammen dengang jeg var liden,
og hvor Du sad og fortalte Even-
tyr.
Berg
Nu ja, det er ikke saa underligt at
Du drømmer om Sancthans-
hougen, for der var Du jo baade
Faksimile

153

seent og tidligt. – Kan du mindes
dengang Du var falden i Søvn
deroppe og – –
Anna
Nei; – var jeg?
Berg
Mindes Du ikke det? Aa nei, Du
var jo hellerikke saa gammel
dengang og fra de Dage har jeg
en bedre Hukommelse. – Jo,
seer Du, – Du havde trukket
afsted med noget, hvad det
nu var – et Signet eller noget
Sligt, der hørte Din Fader til, og
det havde Du kastet væk deroppe.
Din Fader skjændte og Du græd, – og
Faksimile

154

saa var Du gaaen derop for at lede;
der var en Forskrækkelse i Huset,
Ingen vidste hvor Du var bleven
af – men om Morgenen saa fandt
vi Dig da endelig. –
Anna
Ja nu synes jeg nok jeg skulde
mindes det. – Men hør, Bedste-
fader! jeg troer bestemt at jeg
har gaaet i Søvne inat; som Barn,
veed Du, gjorde jeg det tit; og de
Drømme jeg havde vare saa
besynderlige – desuden, seer Du
denne her – (hun tager en gammel
Nøgle frem)
Jeg drømte at jeg
sankede nogle ˹store˺ gule Blomster
Faksimile

155

deroppe og dem satte jeg her i
min Kjole; men da jeg vaagnede
fandt jeg istedetfor Blomsterne –
denne. (viser ham Nøglen)
Berg
Men – men i Herrens Navn, – det
er jo –
Anna
Hvad er det? Hvad mener Du?
Berg
Den var det jo Du havde kastet
væk deroppe – jeg kjender den igjen, –
det er Nøglen til den gamle
Kiste; – Anna, Anna! nu er
Alt mig klart, der ere de, der
og intet andet Sted. – Følg med
Faksimile

156

mig –
Anna
Men Bedstefader! hvad er det dog?
Berg
Barn! det er en Herrens Til-
skyndelse! Jeg havde ikke faaet
Ro, dersom – – kom med! kom
bare med!
(De gaae ind i Bjælkestuen)
Anden Scene
Paulsen (fremdeles sovende) Birk
kommer langsomt fra Baggrun-
den)
Birk
Endnu kan jeg ikke forklare mig
denne Nats underlige Begivenheder.
Faksimile

157

Det har altsammen været en
Drøm, derom kan jeg vel neppe
tvivle; men denne Drøm har
bragt Klarhed i mine forvirrede
Barndomserindringer, og fremfor
Alt, – jeg har gjenfundet hende –
hende, der dengang var mig saa
kjær, og som nu er mig det
dobbelt; men som jeg dog
maa give Slip paa. –
Tredie Scene
De Forrige. Jørgen (kommer
frem paa Trappen)
Jørgen
Ei, see der har vi dem jo begge
to. Paulsen! Naa han snorker
Faksimile

158

endnu! (han kommer ned)
Og Du? Du har vel allerede ud-
sovet!
Birk
Ja maaskee; jeg veed ikke saa
ret. Men hvad gaaer der af
Paulsen.
Jørgen
Hvorledes det?
Birk
Jeg har siddet i en halv Søvn
paa Bænken derhenne indtil
for en Timestid siden, og fra
den Tid har han ligget paa Trap-
pen og vrøvlet det græsseligste
Tøi om et Bal, om Sancthanshou-
Faksimile

159

gen – om at han elskede – og
Gud veed hvad det var.
Jørgen

(afsides)
For Fanden! skulde han
have røbet Noget? (høit) Aa
seer Du, det er rimeligviis hans
gamle ulykkelige Inclination –
Birk
Nei vist ikke – den har han jo
opgivet; der stikker bestemt no-
get Andet under; jeg hørte ham
flere Gange tale om at her havde
han fundet hende, og – –
Jørgen
Ja jeg kan nok saa omtrent sige
Dig hvad det er. (afsides) Jeg maa
Faksimile

160

finde paa Noget. (høit) Seer Du,
det er Anna som –
Birk
Anna! {a}Aa nei vist; det er umu-
ligt!
Jørgen

(afsides)
Han har bestemt Mistanke!
(høit) Jo jeg forsikkrer – jeg er næsten
vis paa –; men hvor var Du henne
inat?
Birk
Paa Sancthanshougen troer jeg; for-
resten skal jeg ikke kunne sige
det med Vished.
Jørgen
Hahahaha! Du har nok seet lidt
Faksimile

161

i Punschglasset igaa˹r˺aftes. –
Birk

(halv˹t˺ for sig selv)
Det er Tingen, –
jeg har seet for dybt. –
Jørgen
Ja kunde jeg ikke tænke det!
Birk
Ikke i Punschglasset men i mig
selv; i mig selv har jeg seet
tilbunds, Du! Og det er godt at
det kom dertil, det var paa høi
Tid, for ellers vilde det nok have
gaaet mig hende der drak af
Guldhornet og glemte Hjem og
Skov og Dal og sig selv –
Jørgen
Faksimile
162
Af Guldhornet? Hvad Fanden er
det for en Historie Du?
Birk
Aa det kan være ligegyldigt; vist
er det at jeg nu gjennemskuer
de Taager der har lagt sig foran
mit Barndomsliv. – Det er ikke,
som jeg hidtil har troet, Tiden
eller Fraværelsen eller Sligt der
dyssede mig i Glemsel; det var
det tomme, {k} ˹h˺jerneløse men
blændende Liv derinde i Byen, –
det var ham derhenne. (peger
paa Paulsen)
og hans Kammerater
der trak mig ind i den sminkende
Skintilværelse, de selv friste. – O
Faksimile

163

du min Gud! havde jeg for to
Aar siden vidst, hvad jeg nu
veed!
(han gaaer ind i Haven til Ven-
stre)
Jørgen
Jo min Sjæl maa han have mær-
ket at Paulsen gjør Hanebeen, eller
ogsaa har han en Skrue løs. – Jeg
maa tage Paulsen lidt i Skole
for at faae Vished i Sagerne. –
(ryster i ham) Paulsen! Paulsen
saa vaagn dog, Menneske!
Paulsen

(i Søvne)
Løb, løb! Au, d<...> der er
han!
Faksimile
164
Jørgen
Nu skal man see at han ogsaa
bliver gal. – (ryster ham atter)
Hører Du da ikke! Vaagn op, det
er langt paa Dagen!
Paulsen

(vaagnende)
Aha, er det Dig?
Jørgen
Javist er det mig. – Hvordan er
det fat med Dig?
Paulsen
Aa, jeg har havt en forunderlig
Nat; – har I spiist Frokost?
Jørgen
Nei endnu ikke.
Paulsen
Faksimile

165

(vedblivende)
En forunderlig Nat,
riig paa Farer og sæ˹l˺somme Geschich-
ter.
Jørgen
Ja Du og Juliane sværmede jo i
Maaneskinnet.
Paulsen
Ja; – medens Du og Birk og I A andre
prosaiske Mennesker laa i Dynerne,
sad vi derude i Naturens Skjød
og iagttog Folkelivet. – Jørgen!
det er dog vist og sandt at den
der ikke formaaer saaledes at –
at vexle et poetisk Øiekast med
Livet, han lever kun halvt. – Aa,
det var herligt! Tiden gik for os
Faksimile

166

som et Lyn.
Jørgen
Ja især paa Hjemveien, efter hvad
Juliane har fortalt.–
Paulsen
Aa jeg veed hvad Du mener. Der
kom en drukken Bondetølper
og brølte os noget fælt Tøi ind
i Øret uden at vi havde nogen
Anelse derom. –
Jørgen
Og saa løb Du {d}Din Vei, hahaha!
Paulsen
Løb? Jeg løber aldrig; – jeg gik
hjemad – i et noget hurtigere
Tempo, det er sandt; – men, hvor
Faksimile

167

er Din Søster?
Jørgen
Min Søster?
Paulsen
Ja ja – vi bleve netop afbrudte
igaar paa det interessanteste
Sted i vor Underholdning, og jeg
maa fortsætte, jeg maa tilfor-
ladelig –
(vil gaae ind)
Jørgen
Nei hør Paulsen! jeg maa sige
Dig Noget.
Paulsen
Ja veed Du hvad, igrunden har
jeg ogsaa Noget at betroe Dig. –
Faksimile

168

Jørgen! omfavn mig; – jeg bliver
Din Svoger!
Jørgen
Aa Du bliver vel Fanden heller!
Paulsen
Jo jo – tilforladelig, som jeg siger;
der mangler blot min Erklæring
og hendes Ja. –
Jørgen
Men hvem mener Du da, Menne-
ske! Er det Juliane –
Paulsen
Ja hvem ellers? Lad mig bare
komme ind, jeg maa absolut
tale med hende.
Jørgen
Faksimile
169
Nu da, siden Du er reent splitter-
gal saa nødes jeg til at indvie
Dig i Noget som rigtignok skulde
være en Hemmelighed; – –
viid da –
Paulsen
Nu?
Jørgen

(hviskende)
Der er en Hage ved
hende –
Paulsen

(farer tilbage)
Menneske! hvad siger
Du{?}! En Hale! Det er Nummer
to!
Jørgen
Vrøvl! Jeg siger der er en Hage
Faksimile

170

ved hende; kort og godt, hun er
forlovet!
Paulsen
For – forlovet!
Jørgen
Forlovet med Birk; nu veed
Du det.
Paulsen
Men, Jørgen! kjæreste, bedste Ven!
Du lyver da vel, vil jeg haabe!
Jørgen
Paulsen, vær en Mand, og fat Dig!
Det er som jeg siger.
Paulsen
Ha, nu troer jeg jeg svimler!
Men saa maa han afstaae hende,
Faksimile

171

han maa – –
Jørgen
Tys, tys, – er Du da forrykt!
(Anna kommer ud af Bjæl-
kehuset og gaaer ind i Haven
tilvenstre)
Paulsen
Jeg kan ikke opgive hende! Hvor
er Birk? jeg maa have ham
fat!
Jørgen
Men saa betænk Dig dog! Du væk-
ker jo Skandale, og – er det en
Ma <...> neer at opføre sig paa?
Paulsen
Ja Du har godt ved at snakke;
Faksimile

172

Du har ingen Idee om hvad det vil
sige, den ene Gang efter den anden
at gaa Glip af sin første Kjærlighed.
Svar mig, hvor er han?
Jørgen
Nu vel da – derhenne etsteds langs
med Veien! (peger mod Baggrun-
den. (Afsides)
Der vil jeg haabe
at han ikke træffer ham. –
Paulsen
Godt{,}! saa maa jeg afsted! Jørgen!
Du seer mig igjen som Din Svoger,
eller ogsaa – – aldrig!
Jørgen
Nei jeg følger Dig, min Ven! jeg
kan ikke forsvare at lade Dig
Faksimile

alene i Ulykken; – bi dog – bi dog!
(Paulsen gaaer hurtigt ud i
Baggrunden; Jørgen følger
efter)
Fjerde Scene
Birk og Anne (komme fra
venstre Side)
Birk
Ja Du har Ret; der gives virkelig
Ting som blive mere og mere
ubegribelige jo længere man tænker
derpaa. – – – Lad det nu have
været en Drøm eller en Indvirk-
ning af de gaadefulde Magter, der
raade i Skog og i Houg, saa har
jeg ialfald fundet min lille
Faksimile

174

Legesøster igjen.
Anna
Og jeg min Legebroder. Kom nu
og sæt Dig, Johannes! Du maa
fortælle hvad der er hændet Dig
siden vi sidst vare sammen som
Børn. (de sætte sig paa Bænken
tilhøire, Anna betragter Birk
opmærksomt)
Nu kan jeg næsten
ikke forstaae at jeg ikke strax
kjendte Dig igjen; og Du, som jo
kom her saa ofte –
Birk
Det er ikke saa forunderligt. –
Jeg huskede vistnok at min
Fader fra og til tog mig med
Faksimile

175

til en fremmed Gaard hvor der
var en liden Pige som legede
med mig, – og en gammel
Mand som fortalte os Eventyr; –
men dengang var jo Altsammen
anderledes her, – Hovedbygningen
var ikke opført dengang, og Haven
her var en Udmark, Din Fader
var Enkemand, og efterat han
giftede sig anden Gang kom jeg
aldrig hid.
<...>
Anna
(sidder imidlertid
beskjæftiget med at binde en
Blomsterbouket)
Men hvorle-
des er det saa gaaet Dig si-
den?
Faksimile
176
Birk
Det er snart fortalt; seer Du –
Anna
Vent lidt! Hvem troer Du, skal have
disse Blomster?
Birk
Ja, jeg veed ikke –
Anna
Gjæt!
Birk
Maaskee jeg –
Anna
Ja, og veed Du hvorfor?
Birk
Nei.
Anna
Faksimile
177
Ja for dersom Du havde saadanne
Blomster, saa veed jeg nok hvem
Du vilde givet dem til.
Birk
Nu da?
Anna
Til mig. – Vilde Du ikke?
Birk
Jo, jo vistnok, – dersom ikke ellers
Juliane – –
Anna

(leende)
Aa ja – Juliane, – det er jo
sandt! Er det da ikke forunderligt
at jeg aldrig kan erindre at hun
og Du ere forlovede? – Kom nu,
lad mig fæste dem i Knaphullet!
Faksimile

178

(fæster Blomsterne i hans Frakke)
Hvad var det saa Du skulde for-
tælle?
Birk
Seer Du, – da min Fader døde var
jeg knapt syv Aar gammel, og det
viste sig snart at han saagodtsom
Intet efterlod mig. – Min Faster
inde i Christiania tog sig derfor
af mig skjøndt Gud skal vide
at hun knapt havde mere end
hun selv tiltrængte. – Hun lod
mig antage Navnet Birk for
det skulde nu klinge mere by-
mæssigt; – jeg skal sige Dig, hun
var ikke fri for at være lidt
Faksimile

179

forfængelig, – naa det kommer ikke
Sagen ved. – Men det vilde forres-
ten have seet galt ud for mig,
dersom jeg ikke havde faaet
Hjælp fra en anden Kant – –
Anna
Hvorledes mener Du?
Birk
Der var en Anden som understøtte-
de mig indtil – Din Fader
døde.
Anna
Min Fader?
Birk
Ja Din Fader; thi ham var det. –
Først da han var død erfarede
Faksimile

180

jeg hvem jeg havde at takke
for min Opdragelse, og dette
forundrede mig saameget
mere da jeg vidste at min
Fader i sin sidste Levetid havde
staaet i et spændt Forhold til
Berg paa Grund af en Proces,
de førte mod hinanden, og
som min Fader tabte. –
Anna
Men Alt dette har jeg ikke
vidst et Ord om, og hun – min
Stedmoder har aldrig omtalt,
at – –
Birk
Jeg veed hellerikke, om hun
Faksimile

181

kjender Sammenhængen, skjøndt
jeg næsten skulde formode
det; thi da hun for to Aar
siden opholdt sig Vinteren
over i Christiania, og jeg der
traf sammen med hende, saa
kom hun mig imøde med
den Forekommenhed, som fiint-
følende Mennesker altid vise
den, der skylder dem Forbindt-
lighed uden at kunne gjengjæl-
de dem; – og da hun aldrig
rørte ved den Sag, saa fandt
jeg det hellerikke passende
at omtale den og saa – –
(standser)
Faksimile
182
Anna
Nu, hvad saa?
Birk
Jeg blev tilsidst som et Medlem
af Familien og saa vare Juliane
og jeg forlovede (med Hæftig-
hed{)}og halvt for sig selv)
uden
at jeg selv veed hvorledes det
egentlig gik til!
Anna
Og det kan Du tale om med
et saa alvorligt Ansigt! Fy,
skam Dig dog! Du skal være
glad derover, for, seer Du, naar
vi komme i Svogerskab, saa kan
vi fornye alle de gamle Erin-
Faksimile

183

dringer og besøge alle de Steder
hvor vi legede som Børn. –
Birk
Men, Anna, hvorledes kan vi det?
Vi blive jo dog ikke sammen!
Anna
Nei endnu ikke, det veed jeg
nok; men naar Du og Juliane
ere gifte saa, – ja nu skal Du
høre hvorledes vi ville indrette
os; jeg kommer naturligviis
i Besøg til Jer – –
Birk
I Besøg?
Anna
Ja, i Besøg. Anderledes kan nu
Faksimile

184

den Ting ikke ordnes; Du kan
vel vide at jeg ogsaa helst vilde
blive sammen med Dig for
bestandig, men det tør vi nu
sletikke tænke paa; Bedstefader
maa jo passes, og desuden, – nei
det gaaer aldrig an; men jeg
skal komme i lange, lange Be-
søg, det lover jeg. –
Birk
Men hør, Anna!
Anna
Nei, nu er det Dig, der skal høre!
Jeg vil sige Dig hvorledes vi
kunne indrette os. – Da nu hver-
ken Du eller jeg ere saadanne
Faksimile

185

som Juliane, – hun kalder det
at være poetisk, Du!
Birk
Naa, saa det er Juliane?
Anna
Javist; hun har selv sagt det. –
Men da nu vi to ikke ere det,
saa ville vi leve paa vor egen
Viis, – saa sætte vi os hen for
os selv ligesom her og spørge
hinanden: «Kan Du huske den-
gang?» og «kan Du mindes det?«
og» – – men hvad fattes Dig?
Hvorfor bliver Du saa alvorlig?
Birk
Anna! Du er et Barn, og, jeg nø-
Faksimile

186

des til at sige Dig det, Alt
hvad Du her taler om, kan
ikke lade sig gjøre. – –
Anna
Kan – kan ikke lade sig gjøre?
Hvad skal det sige?
Birk
Nuvel da, – siden en Forklaring
er nødvendig. Anna, Du er et
Barn.
Anna

(leende)
Nei men hvor kan Du
nu falde paa det? Jeg er jo
over – –
Birk
I Sind og Tanke er Du det. –
Faksimile

187

Du er opvoxet her, jeg kan næsten
sige i Eensomhed; thi Din
Bedstefader har Intet kunnet
bidrage til at udvikle Dig,
han har tvertimod holdt Dig
tilbage i en Kreds af Ideer, som
maa gjøre Dig fremmed
for den virkelige Verden; og
Din Stedmoder – nu ja, hun
har, som det synes, havt nok
med sig selv, og derfor – –
Anna

(reiser sig)
Ah, er det saaledes;
nu forstaaer jeg, – Du skammer
Dig over mig.
Birk
Faksimile
188
Men hvor kan Du nu falde paa
Sligt?
Anna
Jeg veed nok at her paa Gaarden
sige Alle: Anna er tosset, – hun
er gal,» – ja ja – de havde maaskee
Ret – indtil igaar, men nu ikke
længere! De tænkte det var Bed-
stefaders Eventyr, men jeg veed
det bedre; det var Noget her
(lægger Haanden paa Brystet) her
indeni mig, som jeg grublede
og grundede over, men nu er
det forbi. – Johannes! jeg lover
Dig at jeg skal blive anderledes
hvis Du saa vil.
Faksimile
189
Birk
Du misforstaaer mig, Anna! Du
misforstaaer mig, jeg seer
Dig jo helst saaledes som Du
er. – Men lad mig fortsætte,
det er nødvendigt. – Anna! Du
har mig kjær!
Anna
Ja det veed Gud jeg har, – kan Du
tvivle derom?
Birk
Nei, og just fordi jeg ikke tviv-
ler; – Du betænker ˹ikke˺ at siden
vor Barndom er Forholdet
mellem os forandret; – jeg – jeg
er forlovet, en Anden maa
Faksimile

190

besidde den første Plads i mit
Hjerte, – og Du, Anna! lad mig
sige Dig det –
Anna
Men alt dette veed jeg jo!
Birk
Du veed ikke at Du – at Du el-
sker mig – anderledes end en
Broder!
Anna

(smilende)
Anderledes end – –
(bliver pludselig alvorlig og
tilføier langsomt)
anderledes
end en Broder.
Birk
Du vil altsaa see at jeg for
Faksimile

191

Din egen Skyld –
Anna

hviskende idet hun seer sig om)
Anderledes – Johannes! siig mig –
hvorledes elsker Du Juliane?
Birk
Hvad mener Du?
Anna

(ængsteligt)
Naar Du seer hende,
er det Dig da som der staaer i
den gamle Vise:
«Og hvor Du træder med spæden Fod,
Der, tykkes mig, fæster Smaablom-
sten Rod, –
Og hvor Du triner paa Toft
og Tilje,
Faksimile
192
Der, tykkes mig, dufter baade Rose
og Lilje.»
(hun griber hans Haand)
Siig mig, Johannes! er det saaledes?
Birk

(med bortvendt Ansigt)
Ja – javist! –
Anna

(med stigende Angst)
Og naar hun
taler til Dig – naar hun seer
paa Dig, saa banker dit Hjerte –
stærkt – o, saa stærkt –
Birk
Ja, ja, saaledes er det!
Anna

(slipper hans Haand)
Saa har Du
nok Ret! (efter en Pause) Jeg
Faksimile

193

forekommer mig selv som han
der vandrede i Søvne paa Fjeld-
tinden og hvis Navn man raab-
te saa at han styrtede ned i
Dybet; – Johannes – Du skulde ikke –
(betragter ham et Øi˹e˺blik og
gaaer mod Baggrunden men
standser og brister i Graad)
Birk
Anna, kjære Anna! fat Dig dog!
berolige Dig!
Anna

(tørrer Taarerne bort og siger
med stigende Heftighed)
Rolig? –
jeg er jo rolig! Hvorfor skulde
jeg ikke være det? – Forresten –
Faksimile

194

Du maa ikke troe at det var
andet end mit Spøg hvad jeg
før sagde Dig, – jeg har ikke meent
Noget dermed; – hører Du – Du
skal ikke troe paa det, Du skal
ikke erindre det. – Giv mig dem –
(hun tager Blomsterne fra ham.
Med frembrydende Taarer)
Jeg tog
Feil, det var ikke Dig, som –
det var Bedstefader – –
(gaaer hurtigt ind i Bjælkestuen)
Birk

(efter en Pause)
Anna, Anna! Det
var mig tungt, men jeg maatte
jo; – og dog, ifald jeg traadte
tilbage, ifald jeg, – det var jo
Faksimile

195

Moderen der ledede det Hele,
det var hende der gjorde det
første Skridt, og jeg – hahaha!
jeg svage, villieløse Taabe! – Men
skulde jeg ikke nu have Ret til
at bryde overtvært; – og ifald
jeg gjorde det? Hvad vilde
man saa dømme om mig?
Det er bekjendt nok at Fru Bergs
Formuesomstændigheder ikke
have forbedret sig i den senere
Tid, – tvertimod; – og desuden,
den Taknemmelighed jeg skylder
Familien. Nei, nei, – jeg kan
ikke; det maa gaae som det
vil!
Faksimile
196
Femte Scene
Birk. Fruen og Juliane (kom-
me ud fra Hovedbygningen)
Fruen
Naa, see der have vi ham da
endelig; jeg har næsten ikke
faaet tale et Ord med Dem
endnu, – og da vore Gjæster
allerede ventes til Middag, saa – –
Birk
Allerede til Middag? Ja, De har
Ret; lad det skee saa snart som
muligt!
Juliane

(afsides)
Min Gud, hvor han er
bleven utaalmodig!
Faksimile
197
Fruen

(smilende)
Nu, det lader til at
De har Hastværk. – Juliane er
ikke nær saa hæftig –
Birk
Ikke det?
Juliane
Men, Moder, hvor kan Du dog
sige det.
Fruen
Nu nu, det er jo bare mit Spøg.
Men kom, Birk; lad os tale lidt
sammen om vore Fremtidspla-
ner. – I unge Folk leve nu kun
for Kjærligheden og Øieblikket
og tænke ikke paa den Dag imor-
Faksimile

198

gen. –
(Fruen og Birk spadsere op og ned
tilvenstre)
Juliane

(for sig selv)
Men hvor kan Paulsen
være? Jeg maa faa en Leilighed
til at tilstaae ham Alt; jeg
maa ialfald forberede ham;
thi faaer han pludselig Sam-
menhængen at vide, saa skeer
der en Ulykke, det er jeg vis paa. –
Og Birk – han er jo ogsaa bleven
saa lidenskabelig, – hvis jeg hævede
Forbindelsen, eller blot forlangte
Udsættelse – det vilde være at dræ-
be ham. – Gud bevare mig hvor
Faksimile

199

fælt det er saaledes at kjæmpe
mellem Pligt og Tilbøielighed.
Sjette Scene
De Forrige. Jørgen (kommer
hurtigt fra Baggrunden)
Jørgen

(hviskende til Juliane)
Har ikke
Paulsen været her?
Juliane
Her? Nei; Hvad er paafærde?
Jørgen
Han er som besat; Du har gjort
ham reent ør i Hovedet og han
vil strax ud med en Erklæring.
Juliane
Nu?
Faksimile
200
Jørgen
Hvad skulde jeg vel gjøre? Jeg
sagde ham ligeud at Du allerede
var forlovet, og – –
Juliane
Og saa?
Jørgen
Ja, saa blev han reent gal; han
vilde have fat i Birk og løb
henover Veien for at finde
ham, jeg efter, men han havde
faaet et Forspring og jeg tabte
ham af Sigte.
Juliane
Min Gud, kunde jeg ikke tænke
at der vilde skee en Ulykke! Hvis
Faksimile

201

han faaer fat paa Birk, saa – –
Jørgen
Ja det maa for enhver Priis for-
hindres.
Juliane
Men det var ogsaa uforsigtigt
af Dig saa ligefrem at tilstaa –
Jørgen
Ja, hvad skulde jeg gjøre?
Syvende Scene
De Forrige. Berg og Anna (komme
fra Bjælkehuset)
Fruen

(afsides)
Min Gud, hvad skal det
sige? hvad vil han?
Juliane
Faksimile
202
Bedstefader herude!
Birk
Jeg kjender ham igjen – Træk for
Træk!
Berg
Ja det er rigtignok første Gang
i de senere Aar at jeg drister
mig hid naar der er Nogen
herude; men idag maatte
jeg; – nei, bliv, Anna! bliv –
hvad gaaer der af Dig at Du
ikke vil følge Din Bedstefader. –
(Nærmer sig) Der skal holdes Forlo-
velse her, hører jeg{?}!
Fruen
Ja, saa havde jeg tænkt.
Faksimile
203
Berg
Og saa har I isinde at skjænke
Gaarden Birkedal til de unge
Folk!
Birk
Hvad? Gaarden – til mig? (afsides)
O, det er disse Velgjerninger som
gjøre mig ulykkelig. –
Fruen

(til Berg)
Naa, saa De er vidende
derom? Det er da vel Anna, kan
jeg tænke, som –
Berg

(med hævet Stemme)
Det er Anna,
som underretter den gamle
Mand om hvad der foregaaer
Faksimile

204

i hans Søns Huus. – I mener vel at
dette her ikke kommer ham ved
Fruen
Ja, jeg havde rigtignok troet –
Berg
Men det gjør det dog paa en vis
Maade. – Seer I, Mo'er – (han tager
nogle gamle Papirer frem)
Juliane

(til Jørgen)
Uf hvor han er ordi-
nær; han kalder Moder Mo'er.
Fruen
Nu, hvad er det?
Berg
Seer I, disse Papirer har min Søn,
Jers salig Mand overdraget mig
Faksimile

205

at levere –
Fruen
Godt, godt! Giv m{g}ig dem da!
Berg
Nei – ikke til Jer – de tilhøre Sønnen
af Gaardens forrige Eier –
Birk
Hvad! de tilhøre –
Berg
Og ifald han lever og vi kan faa
ham opspurgt –
Birk
Men det er jo mig!
Berg
Dig? – Er Du –
Birk
Faksimile
206
Javist er jeg; – Bedstefader, lad mig
endnu kalde Dem saaledes, – kjen-
der De mig ikke igjen? Min-
des De ikke fra gamle Dage
hvor ofte jeg kom hid med
min Fader –
Berg
Med Arne – jo jo – nu mindes
jeg; ja, det var dengang min Søn
levede; men saa blev det anderle-
des, saa kom der fremmede Folk
til Gaarden – og – –
Fruen

(pegende paa Birk)
For ham ere vi
ialfald ikke fremmede, det maa
De kunne indsee. –
Faksimile
207
Berg
Nei jeg skjønner nok – Saa det er
altsaa med Arnes Søn I vil gifte
jer Datter?
Fruen
Ja, det har jeg aldrig lagt Dølgs-
maal paa; men da nu Papirerne
vel ere overflødige, saa – –
(vil tage dem)
Birk
O nei, – jeg maa dog see hvad
de indeholde.
(tager dem og læser)
Fruen

(afsides)
Min Gud! ifald de vare
der allesammen!
Faksimile
208
Berg
Men, Anna! Du har jo ikke fortal<...>
et Ord om at det var med ham.
Anna
Jeg vidste det jo ogsaa først i-
gaar –
(De tale hviskende sammen)
Birk

(afsides)
Nei, men kan dette være
muligt?
Juliane

(til Fruen)
Moder! hvad er det dog
for Papirer{–}?[HIS: Usikker, men sannsynlig rekkefølge, jf. hovedtekst.]
Fruen

(i ængstlig Spænding)
Aa, hvad veed
jeg det; Gamle Familiedocumenter,
Faksimile

209

kan jeg tænke. – Det er uforsvarligt
at bringe ham Sligt idag.
Birk
Saa det har altsaa været Grunden
til disse Velgjerninger – denne Fore-
kommenhed! (hviskende med
Bitterhed til Fruen)
De gjætter
naturligviis ikke hvad disse
Papirer indeholde?
Fruen
Jeg? Nei, hvor skulde jeg kun-
de –
Birk

(som før)
Nei naturligviis! Hvor
skulde De kunne gjætte at hvis
disse Documenter vare komne
Faksimile

210

for Dagen dengang De førte
Processen med min Fader, saa
vilde Birkedal idag have været
min uden at jeg behøvede at
modtage den som Gave af
Dem.
Fruen
Men jeg forstaaer ikke –
Birk
Virkelig ikke? Nu vel, jeg troer
Dem, og skal stræbe at forklare
Dem Sammenhængen. – Hvorledes
disse Papirer ere komne i Deres
Hænder veed jeg ikke; jeg veed
at Berg var Deres Procurator og
som man sagde, Frier tillige;
Faksimile

211

nu, under slige Omstændigheder
er det vanskeligt at afslaa en
eller anden Smaatjeneste, naar
en saadan forlanges, – at Berg
fik disse Papirer i sit Værge er
ganske naturligt; han maatte
jo kjende Sagens skjulte Sider
og – –
Fruen
Og De troer altsaa –
Birk
Jeg siger kun, saadan kan det
forklares; intet videre, Frue, –
intet videre! Over Bergs Forhold
vil jeg ingen Bemærkninger
gjøre; han vandt Processen for
Faksimile

212

Dem – og kort efter gav De ham Deres
Haand; –
Fruen
Men, Birk!
Birk
Ja, De maa tillade mig at tale
ud; det er, som jeg mærker, første
Gang at vi To tale aabenhjertigt
sammen, – thi ogsaa jeg har skjult
Noget for Dem: Viid da at Deres
afdøde Mand har paa en vis Maa-
de gjort sin Uret god igjen. –
Det er ham jeg har at takke for
min Opdragelse, min Under-
viisning.
Fruen
Faksimile
213
Har han –?
Birk
Han har understøttet mig og
indtil idag har jeg været uvi-
dende om de sande Bevæggrun-
de. – Om Motiverne til Deres
Forekommenhed, Frue, – er jeg
endnu ikke paa det rene; jeg
veed ikke om en vis indre, be-
breidende Stemme, eller Fryg-
ten for at disse Papirer ikke
skulde være saa ganske tilintet-
gjorte, som Berg maaskee har
forsikkret Dem, – jeg veed ikke,
siger jeg, hvilket af dette der
har ledet Dem; – men nu maa
Faksimile

214

vort Mellemværende opgjøres.
Fruen
Min Gud! Birk, De vil da vel
ikke –
Birk
Gjøre Brug af disse Papirer? Nei,
vær De ganske rolig. Det glæder
mig forresten at Berg heller
ikke har næret nogen Frygt
i saa Henseende; thi ellers hav-
de han neppe vovet at lette
sin Samvittighed ved at overgive
dem i mine Hænder.
Fruen
Men hvad er da Deres Hen-
sigt?
Faksimile
215
Birk
For det Første at berolige Dem
med Hensyn til dette her. –
(Han river Papirerne istykker og
rækker hende dem)
– Og dernæst –
Fruen
Nu?
Birk
Dernæst løser jeg ethvert Baand
mellem os.
Fruen
De vil altsaa? – – De mener –
Juliane, – –
Birk
Ganske rigtigt; jeg ægter hende
ikke!
Faksimile
216
Fruen
Og De betænker ikke hendes Rygte?
Vi ville komme i Folkemunde.
Birk
Det indseer jeg dog ikke; Forlovel-
sen er jo endnu en Hemme-
lighed. – Jeg har først nu lært
Juliane at kjende og jeg er
kommen til den Erfaring
at Ingen af os vil blive lykkelig
med hinanden. – Desuden, –
(med Eftertryk) jeg behøver vel
ikke at minde Dem om hvad
Andeel De har i vor Forlovelse og – –
Fruen
.
(hurtigt)
Det er nok, det er nok,
Faksimile

217

naar det endelig maa saa være;
men Taushed venter jeg af Dem,
Taushed i alle Henseender. –
Birk
Det kan De stole paa; denne Sag
bliver mellem os. – (afsides) Ha,
endelig er jeg da fri!
Juliane
Men, Moder, hvad er der i Gjære?
Fruen
Stille Barn! – Fat Dig; det er
muligt at her ikke bliver
nogen Forlovelse af idag. –
Juliane
Ingen Forlovelse? Men Gudbevares!
hvad skal det sige?
Faksimile
218
Jørgen

(sagte til Juliane)
Paulsen maa
have røbet sig, det er klart – – (til
Fruen)
Men hvad komme Papirerne
den Sag ved.
Fruen
Ei, – Papirerne komme jo ikke
Sagen ved; det er Familieaffærer –
gamle Documenter –
Ottende Scene
De Forrige. Paulsen (kommer fra
Baggrunden)
Paulsen
Naa, endelig træffer jeg ham da!
Birk

(afsides)
Hvad fattes ham? Skulde
Faksimile

219

det virkelig være Anna som –
Paulsen
Hør Birk! To Ord under fire
Øine! Jeg har gjennemskuet
Dig – jeg veed hvem Du elsker, –
Din Hemmelighed –
Birk
Menneske! hvoraf veed Du – (af-
sides)
Jørgen havde altsaa Ret –
Paulsen
Ligemeget! Men ogsaa jeg elsker
hende – jeg er reent sterbens, –
og Du maa afstaae hende.
Birk
Afstaa? hvad mener Du?
Paulsen
Faksimile
220
Som jeg siger; jeg har ældre
Rettigheder.
Birk
Har Du?
Paulsen
Ja, det veed Gud jeg har! Jeg
har traadt hende paa Foden,
det har ikke Du; – jeg har været
ulykkelig i lange Aar for den
Sags Skyld, det har Du heller
ikke!
Birk
Men jeg begriber ikke et Ord! Hvem
taler Du da om?
Paulsen
Om Juliane naturligviis; hvem
Faksimile

221

ellers?
Birk
Og det er hende, som –?
Paulsen
Ja vel, ja vel.
Fruen

(til Jørgen)
Nu ryger Hemmelig-
heden i Lyset!
{B}Jørgen
Den er jo alt fløiten
Birk

(til Jørgen)
Men Du sagde jo at
det var Anna!
Jørgen

(forvirret)
Ja ja – jeg sagde – – for jeg
troede – jeg havde ingen Idee om –
Faksimile
222
Paulsen

(til Birk)
Jeg siger Dig – Du maa –
ellers vil der skee en Ulykke!
Birk

(med hævet Stemme)
Paulsen! Du
tager Feil; jeg er ikke forlovet
med Jomfru Juliane. –
Juliane

(til Fruen)
Gud! saa er det altsaa
reent forbi mellem os!
Fruen
Ti stille!
Paulsen
Ikke – ikke forlovet! Hvad skal
det sige?
Birk
Faksimile
223
Som jeg siger.
Paulsen

(til Jørgen)
Men, Gud bevare mig!
Du fortalte jo –
Jørgen
Ja jeg vidste tilforladelig ikke –
eller rettere sagt – det var – ha ha
ha – det var igrunden mit
Spøg, – bare for at sætte <...> lidt
Skræk i Dig.
Paulsen
Naa, Tak skal Du have! (gaaer hen
til Juliane)
– Juliane! altsaa
er jeg dog Din eneste Kjærlighed
ligesom jeg var Din første!
Juliane
Faksimile

224

(rækker ham begge Hænder)
Min
Ven!
Fruen
Men, Herr Paulsen, hvorledes skal
jeg forstaae dette?
Jørgen

(gjør Miner til ham)
Ja Du glem-
mer nok Erklæringen!
Paulsen
Nei vist ikke; den er allerede gjort –
igaaraftes paa Sancthanshougen. –
Juliane

(forvirret)
Ja, nei – det vil da
sige – ikke saa ligefrem – (til
Birk)
De maa ikke troe –
Jørgen
Faksimile

22<...>

(afsides)
Den Fandens Sladderhank!
Birk

(sagte til Jørgen)
Aha, hænger det
saaledes sammen? Allerede igaar
vare Juliane og Paulsen enige;
nu saa begriber jeg nok hvorfor
det skulde være Anna som –
Jørgen
Tys, tys! jeg beer dig!
Birk
Naa, vær Du kun rolig!
Paulsen
Men hvor er altsaa denne gaade-
fulde Kjæreste, som Du forstaaer
saa godt at forvare?
Birk
Faksimile
226
Kjæreste? Hvad mener Du?
Paulsen
Ja, for forlovet er Du jo – det
tilstod Du! – Naa, hvor er hun?
Herud med Sproget!
Birk
Nu vel da, – her – her staaer hun.
(peger paa Anna)
Alle
Anna!
Anna
Gud, hvad skal det sige!
Juliane

(afsides)
Hvilken Selvopoffrelse!
Berg
Anne? er det hende –?
Faksimile
227
Birk
Ja netop! Forlovelsen har været
hemmelig i Ordets egentligste
Forstand; men Fru Berg, og Svi-
gerinde Juliane og Svoger Jørgen
og jeg, vi forstaae jo ogsaa at bevare
Hemmeligheder; ikke sandt?
Fruen
Ja, det haaber jeg.
Berg
Men, Anna, hvorfor har Du aldrig
sagt mig –
Anna

(hviskende)
Gud, Bedstefader! jeg
veed jo selv Intet.
Birk
Faksimile

228

(ligeledes)
Ja Anna, Du seer jeg
gjorde ligesom Paulsen, jeg sprang
ogsaa over Erklæringen. Hvorle-
des er Du tilsinds?
Anna
Johannes! Du veed jo – (hurtigt)
Du veed det, Du veed!
Paulsen
Men det er dog en behagelig Situ-
ation at være forlovet; det er
ligesom om alle de gaadefulde
Modsigelser i Tilværelsen opløste
sig i en – en – lad mig kalde det
en Duft, – da først forstaae
vi hvorfor vi leve.
Jørgen
Faksimile
229
Men Dine Theorier om Kjærligheden
maa Du nu give Løbepas!
Paulsen
Mine Theorier? Aldrig i Evighed;
men jeg lader være at anvende
dem, det forstaaer sig. – I Forli-
belsestiden tager man Kjærlighe-
den theoretisk; Forlovelse derimod
og Ægteskab, – seer I, det er practi-
ske Forholde, og i det Practiske,
veed man nok strække ikke
altid Theorierne til.
Fruen
Men hvorom Alting er, saa faa
vi idag to Forlovelser at offentlig-
gjøre istedetfor een. –
Faksimile
230
Jørgen

(leende)
Og derfor kan vi takke
Paulsens brændbare Hjerte!
Birk

(med et Blik paa Anna)
Nei, derfor
kan vi takke de gamle Erindrin-
ger!
Anna

(kaster sig i hans Arme)
Johannes!
Birk
Anne!
Paulsen

(smægtende til Juliane)
Gamle
Erindringer!
Juliane
Julian!
Faksimile
231
Paulsen
Juliane!
(De omfavne og kysse hinanden)

Forklaringer

Tegnforklaring inn her